Why settle for less than you really want?

image_1360397572945345En kvinde, jeg godt kan kalde min veninde, spurgte mig den anden dag “Tiina, hvorfor nøjes du?”  Tja, hvorfor gør jeg det?

Når jeg ser tilbage, har jeg lært at mine behov ikke er vigtige, nærmest ligegyldige og i hvert fald ikke værdige til at blive opfyldt. Jeg skulle hverken ses, høres eller tages i betragtning. Så jeg lærte at nøjes med meget lidt. Klicheen “at kunne leve på en sten”, passer nok meget godt på mig. I mit forhold til andre mennesker forlanger jeg nærmest intet, ikke i starten. Jeg har ofte fået at vide at jeg er nem at arbejde sammen med og omgængelig. Jeg får mig til at passe ind i det de andre har brug for.

Og måske nøjes jeg, fordi jeg inderst inde er bange for, at jeg slet ikke får noget, eller at ingen vil mig, hvis jeg disker op med ‘ønskelisten’ og ‘kravsspecifikationen’ lige fra starten af?! Bange for at være for krævende, for besværlig og bange for at jeg virkelig er uelskelig? Hmm… gad vide om det er derfor jeg nøjes, for at være sikker på, at jeg indimellem får bare lidt. Et par krummer, nok til ikke at dø af sult, men langt fra nok til at blive mæt og tilfreds.

Men på den lange bane, dukker en side op i mig, som råber “NEJ – jeg har dælme fortjent mere end det her! Jeg vil ikke leve af krummer, jeg vil have HELE pakken!” Som regel dukker den side først op, når det er for sent, eller når jeg længe har nøjes med meget lidt – eller føler at jeg har gjort alt hvad den anden kunne forvente og forlange uden at der kom noget retur der matcher, hvad jeg har givet.

Der er folk derude som giver mig følelsen af kun at eksistere, når de har brug for noget, og ellers ikke. Der er folk derude som har læst mig, og derfor ved præcis hvad de skal sige og gøre for at få mig til at bide på igen. Du ved, det der med at sige noget, som i min verden lyder som om de lover mig noget, men når jeg kigger på ordene der blev sagt eller skrevet, godt kan se, at det gjorde de ikke.

I will come visit again tho babe :) x ” … for mig lyder det som om der er mere end bare venskab i den sætning. Når jeg kigger nærmere på det, kan jeg godt se, det er der IKKE. Hvis jeg kobler adfærd på, så er der slet slet ikke. Så er der bare en person, der har brug for at få fyldt på sin omsorgstank og så er han væk igen. Mens jeg står tilbage med følelsen af forvirring. Jeg vil jo have hele pakken og ikke kun smagsprøver når det passer ham.

Jeg er indtil nu gået efter mænd, hvor jeg instinktivt ved, de ikke kan give mig det jeg har brug for, jeg vader ind i afvisningen igen og igen. Den føles så velkendt, det gør næsten ondt på en god måde. Jeg tænker “nå ja, det er sådan det er.” Og trækker på skuldrene. Kan jeg forlange mere? Men faktum er, at de går hvis jeg ikke forlanger noget, og de skrider også, når de opdager, at jeg ikke er den lille bly viol, der aldrig kunne drømme om at have forventninger.

Sidder her på stenen med min kaffe i mit yndlingskrus med teksten Conceptual Bullshit - meget passende synes jeg ;)

Kig indad. Der er en lille stemme som hvisker til mig “Kom nu Tiina, du kan godt! Du ved det jo godt, kom så – gør det nu! Stå nu frem, vis dem hvem du virkeligt er! Hende den stærke, sårbare, modige, intelligente, fandenivoldske kvinde – som har RET til at være her!” … Lige så meget ret som alle andre. Jeg har brug for at lære at tro på at jeg er noget værd. Jeg er her jo. Jeg er også noget værd, selvom ingen andre synes det – eller ingen ser mig … og jeg er noget værd uden en mand.

Men jeg savner en legekammerat – en der kan få mig til at grine og inspirere mig. En at kigge stjerner med, drømme med og kaste med tomater i køkkenet eller bare gå en tur i skoven. En som er voksen og ligeværdig. En der kan tage halvdelen af ‘workloaden’ og stadig synes det er ok. En der vil med til New Zealand med alle ungerne. Som min veninde udtrykte det “En mand skal kunne berige mit liv, ellers er der ikke plads til ham – han skal tage den plads” .. og lige der er der noget sandt også for mig. Den mand jeg vil have, skal kunne tage den plads, så der bliver mere plads til mig – til at drømme og være fjollet og letsindig og bare glad :)

Og jeg vil øve mig i at slippe kontrollen lidt, så jeg kan overlade pladsen. Indtil da, vil jeg øve mig på at være glad for det der allerede er i mit liv – og øve mig på ikke at nøjes. I want more!