Two Faced Inside – 2

cropped-MAIN_179-Falling-Egg1.jpgHun sidder på bænken og kigger ud over fjorden. Den er næsten frosset til på den her årstid og afspejler det nogle mennesker møder, når de ser hende. Men under overfladen bruser vandet, og der er en strøm, som fører liv med sig. Det tager lidt tid før hun tøer op.“Friend or foe?” spørgsmålet skal lige afklares først. Nogle gange lukker hun alligevel en ind, som ikke er god for hende. Men, han føles tryg og det føles kendt. Hun undrer sig, kan det virkeligt være rigtigt?

Som hun sidder der på bænken dukker der minder op, hun helst ville glemme. Episoder i hendes liv, en del af historien, som udefra set ikke er rare at kigge på – og nogle gange, tænker hun, at det er mærkeligt, at det ER hende, som var med i historien.

“Bøj dum, Tiina!” .. ehrm .. “Dum, dummere, dummest” … [smæk] .. så fik hun en på skrinet .. “Nej, det bøjes dum, dummere, Tiina! Gentag!” … sådan var far når han var i sit sarkastiske og ikke særligt venlige hjørne. Hun fik også betegnelsen torsk, hvis hun altså havde været en fisk. Senere fandt hun ud af at torsken rent faktisk er en af de klogeste ferksvands fisk vi har i de danske have, men .. hmm, det siger nok alligevel ikke ret meget hverken om fisken eller om hende.

Det var aldrig godt nok til ham. Der var altid et eller andet som han lige skulle prikke i. Selvom hun knoklede på at gøre ham tilfreds. Hun passede skole og lektier, søskende, hund. Hun gjorde rent og lavede mad, når mor var på aftenarbejde. Hun slog den store græsplæne, og kun hvis hun var færdig inden han kom hjem, fik hun en 5-er, .. altså hvis han var i humør til det. Så, som regel havde hun vabler på hænderne, for .. det var en håndskubber der blev stillet tilrådighed, og der var 1000m2 græsplæne ..

“Går skalaen ikke til 13?” … jo, det gjorde den…. hvordan kunne hun så tro at 11-taller var ok? Suk.

Hun gik ikke til sport eller spejder, det var der ikke penge til – for.. han skulle jo drikke. Faktisk lærte hun meget tidligt at sætte pris på hendes 8m2 værelse med skråvæg. For det var hendes, og her kunne hun gemme sig, når hun ikke blev pisket rundt som en anden stuepige.

Hun kan huske mor sige at det da ikke altid var så slemt, der var også gode stunder. Uhmm ja… men hun mindes hvordan hun altid var parat, spændt .. og hele tiden havde den der bagtanke “hvornår skifter han igen?” .. hvem kan slappe af i de situationer? Hvis tæsk ikke er betinget af hvad man gør? Så hun vidste aldrig hvornår der var bank i luften.

Hun føler sig sommetider svigtet. Ingen gjorde noget. Hverken familie, forældrenes venner eller de voksne i skolen. Hun var nærmest altid gul og blå – hvordan kan man overse det? .. En ryg med striber og 5 fingre over alt.. det kan en gymnastiklærer da ikke overse .. eller?

Stille og roligt, trak hun sig mere og mere. Havde kun få venner, og ingen af dem kom med hjem. Hun holdt aldrig fødselsdag, det måtte hun ikke, og hun var nok heller ikke særligt interesseret i at have klassen med hjem. Han kunne jo stå der i en brandert og være pinlig.

Men da han flyttede, skete der noget med hende. Som en fjeder hvor presset lettes. Mor var evigt deprimeret, og hun forstod det ikke. Nu var Satan jo flyttet hjemmefra – og vi var FRI!  .. men mor sumpede hen. Hun kan ikke huske hvor længe det varede, hun nød bare, at det var slut med daglige tæsk og den psykiske terror.

Alligevel var der noget der hang fast. Hun kunne høre stemmen i hovedet sige “Nu skal du ikke tro du er noget. Du er ikke for klog. Du kan alligevel ikke finde ud af at gøre noget perfekt!” Stemmen var ikke hendes egen, det var hendes fars. Han var ikke at se nogen steder, men på en eller anden måde havde hun tilladt ham at flytte ind i hendes sind. Hvis han ikke var der fysisk, måtte en anden slags tortur jo fortsætte.

Så hun gik igennem resten af folkeskolen, handelsskolen, tjeneruddannelse, HA og Cand. Merc – for at tilfredsstille ham, for at få hans accept – for, nu måtte hun da være god nok. Men nej. Han døde da hun var 33 uden nogensinde at have fortalt hende om han elskede hende eller om han syntes hun var god nok.

Hun husker at stå på kirkegården og skrige efter ligvognen “Din skid – så skrider du bare!” … og så græd hun. Ikke fordi han var død; men fordi hun aldrig nogensinde ville få det hun havde knoklet så hårdt for og higet efter alle de år. Hans accept og kærlighed.

Den grundlæggende indre tilstand i hende er, at hun ikke er perfekt. Det har hun koblet med ikke at være god nok – og det betyder at hun ikke er værd at elske. Og hun forstår ikke, hvis nogen kan elske hende, med alle hendes fejl og mangler. Hun forstår det ikke. Og derfor, tør hun ikke åbne op.. for .. når de opdager hun er fejlfyldt, så går de nok fra hende .. det gør de nok.

Den der kobling, er en major sabotør. Følelsesmæssigt.

Hun sidder på bænken nede ved fjorden og kigger ud over det frosne vand. Som om det ikke er hende hun kigger på.

large11841326569241