The Art of Letting Go

large35961349036220Efter 48 fantastiske og dejlige timer i selskab med hans brune øjne, er jeg ved at lande .. jeg kan mærke abstinenserne melde sig. Jeg tager mig selv i at stikke næsen i det sengetøj han brugte mens han var her, og vægre mig ved at vaske det  Ville ønske jeg havde en trøje der lugtede af ham, som jeg kunne gå med .. sove med .. putte mig med. Jeg lod mig falde, og nu ligger jeg her og tænker .“‘Hvornår kommer han og samler mig op igen?” …. Jeg smiler stadig, selvom jeg kan mærke Grådighedens bæst har meldt sig på banen, jeg vil ha’ mere! MERE! Jeg er sulten og vil ikke nøjes.

48 timer. Det er anden gang i mit liv, jeg har hørt det lille klik. Sidste gang var for 9 år siden. Det endte i en meget kort og dejlig affære – og vi er stadig gode venner. Det var betingelserne dengang, jeg accepterede det og slap ham igen. Vi er stadig venner og deler ind imellem tanker. Jeg har en reference til ham tatoveret på min krop. Han gjorde stort indtryk på mig. Men jeg slap ham. Selvom jeg elsker ham ubetinget som det fantastiske menneske han er.

Sådan er det nogle gange, mennesker kommer ind i mit liv – og smutter ud igen. Lige så stille, eller .. nogle gange med et ordentligt brag. Dem der smutter stille har udfyldt deres rolle, jeg har lært det de ville lære mig.

Måske var de 48 timer bare så dejlige, at det simpelthen er svært for mig at give slip, fordi jeg har savnet netop det så længe. At gå hånd i hånd ned igennem Algade – og at folk vi ikke kender spørger: “Are you two wives?” ..  .. At være så meget med hinanden at resten af verden nærmest forsvinder eller bare bliver reduceret til en kulisse uden betydning. (og ja, hende fra Amnesty spurgte faktisk om præcis det .. /griner)

Nu sidder jeg her og smiler fordi fornemmelsen i kroppen er tilbage og jeg er lykkelig. Jeg ved godt han er tilbage i Bristol, og at han nok ikke kommer igen; men jeg har fået en milesten i min sjæl. Nu går det fremad. Hvad der ligger før er ligegyldigt. Jeg vil bruge den følelse af at være attraktiv, lækker, dejlig, smuk og eftertragtet og gå med løftet hoved ud i verden.

Dan gav mig et boost, som jeg havde brug for. Jeg griner lidt, for jeg var oprigtigt bange for at møde ham. Han er jo så smuk. Jeg tænkte, hvad vil han med mig … men da vi fik øjenkontakt .. vidste jeg det godt – og jeg lod mig falde 

Nu venter jeg på, at jeg slipper ham.

Kommer han retur, så vil I kunne iagttage en mindre eksplosion i Jyllinge – og noget fyrværkeri med røde, pinke, gule og orange farver  Kommer han ikke, vil der nok være lidt mere stille her i byen – men jeg kan mærke at der skete noget med mig i mandags. Jeg fik troen på migselv tilbage. Nogle gange skal der bare en ydre effekt til, før det indre fatter det. Jeg så hvad han så – og føler mig lige nu enormt smuk 

… en anden ting er, relateret til ovenstående … hvordan siger jeg tingene lige ud, uden at være og virke for pushy? Skal jeg bare sige hvad jeg føler og så lade ham om resten? Hmm, en eller anden dag så møder jeg vel en, som er ligeså vild med mig, som jeg med ham – og så … uha da 

Trentemøller – miss you 
http://youtube.com/watch?v=ANc-UZiro0Y