Tag Archives: masker

YOU must love ME!

 

4629036781_e00844d3c3_z21/august 2013: “DU skal elske mig!” .. men ikke på hvilken som helst måde. På den måde som jeg vil elskes. Faktisk bare på den måde der betyder for mig, at jeg føler mig elsket. Uhmm… BASTA BUM!
Ok, de ord er ikke sagt højt. Jeg føler bare, at det er sådan jeg i hvert fald selv nogle gange opfører mig. Sådan lidt krævende på en barnlig måde. ELSK MIG! Vær tilstede!
Vær Nærværende! SE MIG! .. elsk mig hel… …(/host host … kan godt selv høre tyngden i de ord og jeg vrider mig en smule i kontorstolen)
Fandt den her i går aftes (https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10151843603415460&set=a.225454565459.181006.128293630459&type=1&Theater) , læste den og tænkte lidt. Har også sendt den til kæresten – og venter spændt på hvad aftenens samtale vil bringe af tanker omsat til ord.
Jeg læste den og den ramte mig et blødt sted. Et sted, hvor jeg kunne mærke - “Jamen, det er jo det der JEG gør!” … det er sådan jeg elsker ham (I store træk). Gad vide om det er den måde han bedst kan li’ det på? Eller er det bare mig der viser ham gennem min adfærd, hvordan jeg helst selv vil elskes?
Hvor meget har jeg egentligt lyttet til ham? Altså virkeligt lyttet til ham? Og ikke kun de ting jeg ønskede at lytte efter? Hvor meget har jeg set ham uden filter – og bare SET ham?
Lytter jeg overhovedet til mig selv?
Jeg tror, uden at vide det med sikkerhed, at det at vokse op i en dysfunktionel familie har udstyret mig med en eminent og overudviklet evne til at lytte til andre, være opmærksom på andre – ikke for deres skyld – men for MIN egen. Jeg har øvet mig så længe jeg kan huske, og nu har jeg så en færdighed der er så overdreven at den står i vejen for et godt og nogenlunde objektivt udsyn (hvis man kan have sådan et?)
Jeg tror også, at jeg har det fællestræk med andre der er vokset op under samme forhold.
Vi har overudviklet visse evner, fordi vi var nødt til det – eller gå i stykker. Vi har lært at overleve under de værste omstændigheder.
Udfordringen for mig nu, er, at få aflært de mønstre, som mange gange kører ganske ubemærket i min underbevidsthed og ganske ofte saboterer det jeg har lyst til i min dagligdag.
Jeg ER   <3 – og jeg fortjener at give mig selv lov til at vise min kæreste hvem jeg er – og ikke kun den jeg tror han har lyst til at se, brug for eller bare lyst til. Damn, jeg har brug for mod. Jeg har brug for bevidsthedens lys. Uden Masker.
“Pretending to be someone else to receive Love – is like wearing a mask and still hunger to be recognized”T. Valimaa
Og jeg er hende den lille runde som hopper begejstret rundt – hende der danser under tordenskyernes skylle, eller hende der vader ud i en kornmark for lige at finde balancen igen og connecte til ‘Altet’ – når menneskemængderne bliver for overvældende for hende. Jeg er også hende, der kan blive eder spændt rasende, når noget går mig imod. Ked af det, når jeg føler mig tilsidesat. Og sur på mig selv, når jeg igen prioriterer ham højest – og han ikke gør det samme.
Ja, jeg er når jeg ser på det med min logiske tilgang – ET MENNESKE!
… og det er DU også <3