Tag Archives: kamp

… the other end of the Stick

Sparrows_fight04/September 2013: “If you don’t want to fight – Don’t pick up the other end of the stick!” … det var hvad jeg tænkte. Noget med “It takes two to tango”
Havde en lang samtale med en ven i går aftes. Det handlede meget om skilsmisse, samværsordning, ‘skyttegravskrig’ og Statsforvaltningen. Mens jeg lyttede kunne jeg fornemme, at det handlede endnu mere om det at SÆTTE GRÆNSER – på en assertiv måde – og en farlig vej som hedder “JEG HAR RET”.
At trække en grænse. Det handler for mig nemlig ikke om at give igen, eller være aggressiv i måden at sætte grænser på. Det er meget mere et spørgsmål om at mærke efter “Hvad vil jeg være med til? Hvor er min grænse?” – og så på måden at gøre det.
For, hvordan sætter jeg en grænse overfor mine børn, min kæreste, mine venner og alle de andre mennesker jeg omgås med hver dag? Og ikke mindst, hvordan sætter jeg grænser for mig selv?
Undervejs i samtalen fik jeg sådan en fornemmelse af at der også må være en grænse for hvor meget vi behøver finde os i. Det er da ikke nødvendigt at stille op til svinerier, personangreb og verbale overhalinger. I de tilfælde er jeg nået til det punkt, at jeg siger til mig selv “Nu er det faktisk ok at jeg flytter mig fra situationen!” – og passer på mig selv. Lidt den der “don’t pick up the other end of the stick” – det kan godt være at ens ex, kæreste, arbejdsgiver – you name it – starter en konflikt, men hvis vi går ind i den og begynder at diskutere – så hælder vi mere benzin på bålet. Vi tilføjer selv nok energi til at det kan fortsætte.
Det kan være gavnligt nogle gange at sige STOP – trække sig lidt, for at mærke efter og overveje hvad det rigtige vil være i situationen. At flytte sig fra at reagere til at kunne agere – vi har et valg.
Igen kommer BEVIDSTHED ind på banen.
Personligt fik min ex-kæreste beskeden at jeg ønskede kommunikation om vores fælles datter foregik på mail. Jeg lukkede for min telefon. Det var min måde at få flyttet konfliktniveauet lidt ned. De fleste har trods alt en grænse for hvad de ønsker at nedfælde på skrift.
Men det gav også mig muligheden for selv at vælge, hvornår jeg ville læse hans mails. Hvornår jeg havde størst mentalt overskud til det. Det gav mig tid til at finde ud af hvad jeg ville svare. Tid til at trække vejret i stedet for at ryge i det ‘røde felt’ på nul komma niks.
Jeg valgte også på en stille og rolig måde at gentage “hertil og ikke længere” – og gentog beskeden uanset hvad han gjorde, skrev eller sagde i den anden ende.
Det tog lidt tid – før han ændrede tilgang til mig – og måske også før jeg selv var helt kongruent med mit budskab. Et budskab der i virkeligheden handlede om at jeg tog mig selv seriøst. At jeg tror på jeg må sige fra, at jeg kan sige fra – og at det er ok, at jeg ikke finder mig i at blive ‘overtrådt’ og heller ikke gå ind i den der diskussion om hvem der har ret.
For mig hjalp det også at træde lidt udenfor situationerne, ligesom gå i 3. person/META perspektiv/dissociere. Fjerne mig lidt fra følelserne og se på hvad der faktisk foregik. Det gav mig luft og tid til at tænke uden at være sovset ind i sårede følelser. Tid til at se hvad der ville være bedst, for mig og de andre.
Så, jeg bad min ven om at tænke lidt over hvordan han kan sætte en grænse, for ikke at optrappe konflikten yderligere. En grænse hvor hans ex kan mærke, at han ikke kan provokeres ud over, en grænse han kan stå ved – og en grænse der siger “STOP!” uden at være aggressiv, men blot saglig, bestemt, konkret – og neutralt ladet.
Det kræver øvelse – men det kan lade sig gøre.
- Tiina <3