Tag Archives: følelser

… the other end of the Stick

Sparrows_fight04/September 2013: “If you don’t want to fight – Don’t pick up the other end of the stick!” … det var hvad jeg tænkte. Noget med “It takes two to tango”
Havde en lang samtale med en ven i går aftes. Det handlede meget om skilsmisse, samværsordning, ‘skyttegravskrig’ og Statsforvaltningen. Mens jeg lyttede kunne jeg fornemme, at det handlede endnu mere om det at SÆTTE GRÆNSER – på en assertiv måde – og en farlig vej som hedder “JEG HAR RET”.
At trække en grænse. Det handler for mig nemlig ikke om at give igen, eller være aggressiv i måden at sætte grænser på. Det er meget mere et spørgsmål om at mærke efter “Hvad vil jeg være med til? Hvor er min grænse?” – og så på måden at gøre det.
For, hvordan sætter jeg en grænse overfor mine børn, min kæreste, mine venner og alle de andre mennesker jeg omgås med hver dag? Og ikke mindst, hvordan sætter jeg grænser for mig selv?
Undervejs i samtalen fik jeg sådan en fornemmelse af at der også må være en grænse for hvor meget vi behøver finde os i. Det er da ikke nødvendigt at stille op til svinerier, personangreb og verbale overhalinger. I de tilfælde er jeg nået til det punkt, at jeg siger til mig selv “Nu er det faktisk ok at jeg flytter mig fra situationen!” – og passer på mig selv. Lidt den der “don’t pick up the other end of the stick” – det kan godt være at ens ex, kæreste, arbejdsgiver – you name it – starter en konflikt, men hvis vi går ind i den og begynder at diskutere – så hælder vi mere benzin på bålet. Vi tilføjer selv nok energi til at det kan fortsætte.
Det kan være gavnligt nogle gange at sige STOP – trække sig lidt, for at mærke efter og overveje hvad det rigtige vil være i situationen. At flytte sig fra at reagere til at kunne agere – vi har et valg.
Igen kommer BEVIDSTHED ind på banen.
Personligt fik min ex-kæreste beskeden at jeg ønskede kommunikation om vores fælles datter foregik på mail. Jeg lukkede for min telefon. Det var min måde at få flyttet konfliktniveauet lidt ned. De fleste har trods alt en grænse for hvad de ønsker at nedfælde på skrift.
Men det gav også mig muligheden for selv at vælge, hvornår jeg ville læse hans mails. Hvornår jeg havde størst mentalt overskud til det. Det gav mig tid til at finde ud af hvad jeg ville svare. Tid til at trække vejret i stedet for at ryge i det ‘røde felt’ på nul komma niks.
Jeg valgte også på en stille og rolig måde at gentage “hertil og ikke længere” – og gentog beskeden uanset hvad han gjorde, skrev eller sagde i den anden ende.
Det tog lidt tid – før han ændrede tilgang til mig – og måske også før jeg selv var helt kongruent med mit budskab. Et budskab der i virkeligheden handlede om at jeg tog mig selv seriøst. At jeg tror på jeg må sige fra, at jeg kan sige fra – og at det er ok, at jeg ikke finder mig i at blive ‘overtrådt’ og heller ikke gå ind i den der diskussion om hvem der har ret.
For mig hjalp det også at træde lidt udenfor situationerne, ligesom gå i 3. person/META perspektiv/dissociere. Fjerne mig lidt fra følelserne og se på hvad der faktisk foregik. Det gav mig luft og tid til at tænke uden at være sovset ind i sårede følelser. Tid til at se hvad der ville være bedst, for mig og de andre.
Så, jeg bad min ven om at tænke lidt over hvordan han kan sætte en grænse, for ikke at optrappe konflikten yderligere. En grænse hvor hans ex kan mærke, at han ikke kan provokeres ud over, en grænse han kan stå ved – og en grænse der siger “STOP!” uden at være aggressiv, men blot saglig, bestemt, konkret – og neutralt ladet.
Det kræver øvelse – men det kan lade sig gøre.
- Tiina <3

Sensitivity Overdone

1185058_669295219766055_571408670_n18/August 2013: “Jeg kan ikke hele tiden være på vagt overfor dine følelser! Jeg ved du er lidt sensitiv, mere end jeg – men jeg kan ikke være på vagt konstant.” …. Sætningen hang et øjeblik i luften. Den blev sagt med en fast og alligevel kærlig stemme.
Jeg så på ham og tænkte lidt over hvad det betød. Især hæftede jeg mig ved ordene ‘på vagt’ .. fordi det at være på vagt for mig betyder at jeg er årvågen, p…å vagt overfor et angreb, en fare .. så jeg måtte spørge: “hvad mener du med på vagt?”
Efter lidt frem og tilbage fandt vi ud af, at det for ham betød det samme som jeg ville udtrykke med ordet ‘opmærksom’ på. Et for mig lidt mere neutralt ladet ord.
Når jeg lytter til sætningen for mit indre øre “Jeg kan ikke hele tiden være opmærksom på dine følelser!” – så giver det mere mening. Jeg studser ikke nær så meget, og jeg kan også mærke, at det også gælder den anden vej rundt.
Selvom jeg kan mærke, at jeg har antennerne ude næsten hele tiden, når det gælder ham, så er der tidspunkter hvor jeg ikke orker det og derfor lukket lidt ned for ‘modtagelsen’. Når der er lukket ned er der en risiko for at jeg (og han) misser vigtige input – og det er her misforståelsen opstår. For, vi lukker jo ikke af for at såre den anden, men udelukkende for at passe lidt på os selv, og vore vitale receptorer.
Hvorfor er jeg så opmærksom på ham? (Ja, jeg ved godt hvorfor, men har lige behov for at vende det sådan rent filosofisk )
Jamen, der er jo forelskelsen. Lige nu fylder han mit synsfelt, min verden. Jeg har fokus på ham. Jeg har zoomet ind på ham, for at lære ham at kende, for at studere ham, hans træk, læse hans følelser, tanker .. danne mit indtryk af ham. Jeg er faktisk igang med at fastlåse ham i min egen begrænsede definition og opfattelse af hvem han er.
Skræmmende.
Og han driller mig, han har set det – og han tirrer mig, ved at være uforudselig og i stadig forandring. Han holder mig på tåspidserne. DERFOR trækker jeg mig nogle gange. FORDI jeg ikke kan mønstre den energi jeg har brug for til opgaven 24/7. Der er jo også andet i min verden. Der er arbejde, børn og alt det andet jeg har tiltrukket i min tilværelse – som stadig er der, selvom HAN har meldt sin ankomst.
Så er der mit tilbagevendende behov for kontrol – en forsvarsmekanisme, jeg ved spøger – og jeg ved er en enorm illusion. Ikke desto mindre kører den i baggrunden, hvis jeg ikke er uhyrlig opmærksom på at det er det jeg gør. Jeg forsøger at læse ‘his every move’ for at kunne forud kalkulere hvad hans
næste træk vil være og dermed tilpasse min egen adfærd.
Til sidst .. mit evindelige behov for at blive bekræftet.   Ja, jeg indrømmer det.
Han ser det – og han giver mig hvad han har lyst til at give. Han bekræfter mig når han har lyst – sådan som jeg inderst inde helst vil have det (Ellers er det jo ikke ægte, vel?) Og han smiler af mig, når jeg står der og ser lidt forvirret ud fordi han igen har gjort noget jeg ikke lige havde set komme
Damn .. jeg er vild med ham :)
/Tiina <3

All the words in the World…

sommerferie 2013 0795/august 2013: Det var slut. Der var ikke mere tilbage. “Her ender det!” tænkte hun ved sig selv, og smilede. Der var ikke længere nogen grund til at fortsætte. Ingen grund til at undre sig, eller spekulere. Der var absolut ingen grund til at fortsætte hendes søgen efter noget bedre. Hun havde fundet det hun ledte efter. Det var slut. Som hun stod der og kiggede ud over fjorden en sen sommeraften, stadig badet i solens nedgang, blev hun gennemboret af en fornemmelse af ro. Hun trak vejret dybt og sagde til sig selv “Det er ok. Alt er ok nu. Lige nu.”

Endnu en vejrtrækning dybere, fingrene begyndte at summe ganske stille, varmen bredte sig indeni og et billede tonede frem på hendes hornhinder. En sagte rislen ned af ryggen og en anelse gåsehud. Jo, kroppen gav hende også ret. Det var slut.

Han er måske ikke perfekt; men han er den der kan få hende til at standse op, holde fokus på åndedrættet og glemme hvad der ellers er. Han får hende til at smile, på den der helt igennem fantastisk ærlige måde – den hvor smilet går fra øje til mund og helt ud til ørerne. Han er ikke perfekt, men sammen med ham føler hun sig uimodståelig, sexet, dejlig, sjov … og mest af alt helt rolig dybt indeni. Nogle gange tager hun sig selv i bare at sidde og kigge på ham, mens resten af verden forsvinder i en tåge.

Han får hende til at elske regnen, når himlen virkeligt åbner sluserne og smagen af modne jordbær en sen sommernat ….  det er sanseligt berusende, overvældende euforiserende, det er som at kaste sig ud med åbne arme og vide dybt dybt inde – at hun vil blive grebet.

Hendes intuition ligger på gulvet, med hænderne under hagen og kigger med et lille smil – “Alt er godt

Han ser hende dybt i øjnene og hvisker et spørgsmål: “Vil du passe lige så godt på mig, som jeg vil passe på dig?” …  hun smiler, og tænker “Ja! Med alt hvad jeg har og alt hvad jeg er!” <3

 

…. and she said: “To you I surrender my sword and shield – to you I will give my Dying Breath .. if only to keep you here for one more day …  this is how much I love you. Because you are.”