Tag Archives: egenomsorg

Ensomheden banker på

forældre barn relation13/08/14: Hun stod der med tårer i øjnene og følte sig  alene. Det var en af de der situationer, hvor hele hendes system længtes noget så forfærdeligt efter et kram.Ikke hvilket som helst kram. Men et kram fra en voksen. Et forældrekram. Et hvor hun kunne krølle sig sammen i hans armhule og blive holdt om, indtil hun faldt til ro igen og var klar til at møde verdenen på ny.

Sådan et kram. Et der går gennem marv og ben helt ind der hvor hjertet banker. Et kram af omsorg, accept, uden modkrav – og meget lidt tale. Et kram bare fordi hun havde brug for det.

Det er nok i de situationer, hvor jeg har oplevet at det er sværest at være Voksent Barn. Der hvor ensomheden virkeligt presser på og fortæller mig, at sådan var det ikke dengang. Der var ingen far som kunne favne mig når jeg havde brug for det. Det magtede han ikke.

Jeg har ingen erindring om det. Ingen “muscle memory” om at blive favnet på den måde jeg præcist havde brug for. Jeg har skrevet om det før. ( http://www.valimaa.dk/no-i-am-not-broken-i-dont-need-fixing/ ) Det fylder stadig lidt, Ensomheden popper på til overfladen nu og da, viser sig som lige for at hilse på og sige “Hejsa, jeg er her stadig!”.

Jeg er min egen omsorgsfulde forælder. I dag. Når ensomheden kommer på besøg, så serverer jeg kaffe. Så taler vi lidt om tingenes tilstand og giver hinanden et kram. Ikke for længe, for han krammer virkeligt så det går igennem kroppen med sus.

Nogle gange må jeg blot erkende, at der findes savn som aldrig kan blive indfriet. Det smerter og når jeg tillader mig selv at føle det går det over lidt lettere.

Det er der jeg ville ønske der fandtes en “reserve forælder” ordning for voksne

Jeg smutter i stedet til ACA møde. Det er i min verden det næstbedste.

Kram  <3
- Tiina

 

Have your cake and eat it too!

Symbiose-a1839083016/August 2013: Affirmation of today: Mærk efter – læg mærke til hvad dine tanker netop NU er optaget af!
Jeg læste i går et nyhedsbrev fra Maj Wismann omkring det at spise ‘for meget lagkage’ forstået som et glimrende billede på hvordan vi nærmest kan gå i symbiose med en ny kæreste og hvordan vi nogle gange kan få så meget kvalme, at vi stopper forholdet før det rigtigt er begyndt.
Indrømmet, da jeg læste Maj…s nyhedsbrev forstod jeg med det samme, hvad hun talte om – og jeg tænkte på min kæreste. Primært fordi han i min verden virker mere som om han har behov for ALENETID end jeg har – men….
… så slog det mig igen: Jeg har for meget fokus på hans behov og ønsker set i forhold til hvor meget fokus jeg har på mig selv og mine behov/ønsker.
Jeg har en tendens til at glemme mig selv, til at skubbe mine behov til side for at opfylde hans.
Udfordringen med min adfærd er, at jeg en dag vil vågne op og tænke “NEJ, nu er det dælme MIN tur til at komme først!” – og han vil stå der med et sandsynligvis dybt undrende blik og tænke “Hvad pokker går der af hende? Hun plejer at være så omsorgsfuld og nem at have med at gøre – og nu er hun pludseligt en krævende furie?!”
Men ved I hvad? Det laver jeg om lige NU!
Ikke fordi jeg skal komme først hver gang. Slet slet ikke. Men jeg kan mærke indeni, at det vil være rigtigt godt for mig, at stoppe op og mærke efter – hvad foregår der lige NU indeni mig? Hvad har jeg brug for? Hvad har jeg lyst til? Hvor vigtigt er det for mig?
Jeg har brug for ind imellem at træde et skridt tilbage og danne mig et overblik over, hvor jeg er på vej hen. For, det er sandt for mig, at hvis han hele tiden står så tæt, at jeg blive skeløjet, så mister jeg mig selv – og kan slet ikke få øje på alt det smukke.
Jeg vælger, at træde et skridt tilbage. Jeg vælger bevidst at sørge for jeg har alenetid, hvor jeg kan mærke efter, fordøje og trække vejret uden at trække det gennem ham.
Jeg vælger mig, bevidst vælger jeg mig. For bedre at kunne være i OS. Og for, at vide det er ok – også når han har brug for alenetid. Det er IKKE en afvisning af mig, men blot udtryk for egenomsorg, en omsorg som ingen af os kan udlicitere til hverken mand, kone, venner eller børn.
/Tiina – <3