Tag Archives: beslutning

All the words in the World…

sommerferie 2013 0795/august 2013: Det var slut. Der var ikke mere tilbage. “Her ender det!” tænkte hun ved sig selv, og smilede. Der var ikke længere nogen grund til at fortsætte. Ingen grund til at undre sig, eller spekulere. Der var absolut ingen grund til at fortsætte hendes søgen efter noget bedre. Hun havde fundet det hun ledte efter. Det var slut. Som hun stod der og kiggede ud over fjorden en sen sommeraften, stadig badet i solens nedgang, blev hun gennemboret af en fornemmelse af ro. Hun trak vejret dybt og sagde til sig selv “Det er ok. Alt er ok nu. Lige nu.”

Endnu en vejrtrækning dybere, fingrene begyndte at summe ganske stille, varmen bredte sig indeni og et billede tonede frem på hendes hornhinder. En sagte rislen ned af ryggen og en anelse gåsehud. Jo, kroppen gav hende også ret. Det var slut.

Han er måske ikke perfekt; men han er den der kan få hende til at standse op, holde fokus på åndedrættet og glemme hvad der ellers er. Han får hende til at smile, på den der helt igennem fantastisk ærlige måde – den hvor smilet går fra øje til mund og helt ud til ørerne. Han er ikke perfekt, men sammen med ham føler hun sig uimodståelig, sexet, dejlig, sjov … og mest af alt helt rolig dybt indeni. Nogle gange tager hun sig selv i bare at sidde og kigge på ham, mens resten af verden forsvinder i en tåge.

Han får hende til at elske regnen, når himlen virkeligt åbner sluserne og smagen af modne jordbær en sen sommernat ….  det er sanseligt berusende, overvældende euforiserende, det er som at kaste sig ud med åbne arme og vide dybt dybt inde – at hun vil blive grebet.

Hendes intuition ligger på gulvet, med hænderne under hagen og kigger med et lille smil – “Alt er godt

Han ser hende dybt i øjnene og hvisker et spørgsmål: “Vil du passe lige så godt på mig, som jeg vil passe på dig?” …  hun smiler, og tænker “Ja! Med alt hvad jeg har og alt hvad jeg er!” <3

 

…. and she said: “To you I surrender my sword and shield – to you I will give my Dying Breath .. if only to keep you here for one more day …  this is how much I love you. Because you are.”