Tag Archives: ansvar

YOU must love ME!

 

4629036781_e00844d3c3_z21/august 2013: “DU skal elske mig!” .. men ikke på hvilken som helst måde. På den måde som jeg vil elskes. Faktisk bare på den måde der betyder for mig, at jeg føler mig elsket. Uhmm… BASTA BUM!
Ok, de ord er ikke sagt højt. Jeg føler bare, at det er sådan jeg i hvert fald selv nogle gange opfører mig. Sådan lidt krævende på en barnlig måde. ELSK MIG! Vær tilstede!
Vær Nærværende! SE MIG! .. elsk mig hel… …(/host host … kan godt selv høre tyngden i de ord og jeg vrider mig en smule i kontorstolen)
Fandt den her i går aftes (https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10151843603415460&set=a.225454565459.181006.128293630459&type=1&Theater) , læste den og tænkte lidt. Har også sendt den til kæresten – og venter spændt på hvad aftenens samtale vil bringe af tanker omsat til ord.
Jeg læste den og den ramte mig et blødt sted. Et sted, hvor jeg kunne mærke - “Jamen, det er jo det der JEG gør!” … det er sådan jeg elsker ham (I store træk). Gad vide om det er den måde han bedst kan li’ det på? Eller er det bare mig der viser ham gennem min adfærd, hvordan jeg helst selv vil elskes?
Hvor meget har jeg egentligt lyttet til ham? Altså virkeligt lyttet til ham? Og ikke kun de ting jeg ønskede at lytte efter? Hvor meget har jeg set ham uden filter – og bare SET ham?
Lytter jeg overhovedet til mig selv?
Jeg tror, uden at vide det med sikkerhed, at det at vokse op i en dysfunktionel familie har udstyret mig med en eminent og overudviklet evne til at lytte til andre, være opmærksom på andre – ikke for deres skyld – men for MIN egen. Jeg har øvet mig så længe jeg kan huske, og nu har jeg så en færdighed der er så overdreven at den står i vejen for et godt og nogenlunde objektivt udsyn (hvis man kan have sådan et?)
Jeg tror også, at jeg har det fællestræk med andre der er vokset op under samme forhold.
Vi har overudviklet visse evner, fordi vi var nødt til det – eller gå i stykker. Vi har lært at overleve under de værste omstændigheder.
Udfordringen for mig nu, er, at få aflært de mønstre, som mange gange kører ganske ubemærket i min underbevidsthed og ganske ofte saboterer det jeg har lyst til i min dagligdag.
Jeg ER   <3 – og jeg fortjener at give mig selv lov til at vise min kæreste hvem jeg er – og ikke kun den jeg tror han har lyst til at se, brug for eller bare lyst til. Damn, jeg har brug for mod. Jeg har brug for bevidsthedens lys. Uden Masker.
“Pretending to be someone else to receive Love – is like wearing a mask and still hunger to be recognized”T. Valimaa
Og jeg er hende den lille runde som hopper begejstret rundt – hende der danser under tordenskyernes skylle, eller hende der vader ud i en kornmark for lige at finde balancen igen og connecte til ‘Altet’ – når menneskemængderne bliver for overvældende for hende. Jeg er også hende, der kan blive eder spændt rasende, når noget går mig imod. Ked af det, når jeg føler mig tilsidesat. Og sur på mig selv, når jeg igen prioriterer ham højest – og han ikke gør det samme.
Ja, jeg er når jeg ser på det med min logiske tilgang – ET MENNESKE!
… og det er DU også <3

Get your Head out of my Ass!

Rush-Limbaugh-xray19/August 2013: “Træk dit hoved ud af min Røv!!” tænkte jeg. “Bare et øjeblik. Kom nu – det bliver lidt ensomt hvis du hele tiden forsøger at leve mit liv og kontrollere hvad der foregår i mig.”
Se det kunne godt ha’ været mig der havde sagt det med et smil på læben – men jeg nøjes med at tænke det. Faktisk med et lille grin.
I går aftes sad jeg i min sofa derhjemme, alene med en plade Rittersport. Funderede l…idt over hvad det egentligt er jeg har forsøgt at sige med mine indlæg de sidste par dage.
Konklusionen for mig er, at jeg skal blive endnu bedre til at lade dig være dig – og mig mig.
Ser du, hvis jeg konstant roder rundt i dit hoved, for at holde styr på dig – hvem pokker er der så til at holde styr på mig?  Ingen!
Oversat til, hvis jeg hele tiden forsøger at dække dine behov, og forventer at du dækker mine – så ender mindst en af os med at blive skuffet.
Fordi vi IKKE kan læse tanker. Vi kan ikke altid regne ud hvad den anden har brug for. Og måske er det yderligere besværliggjort af, at jeg til tider heller ikke har helt styr på hvad JEG har brug for. Hvordan pokker kan jeg så forvente at DU har det?
Nej vel?! Det er bare ikke rimeligt. Jeg kan selv se det. 10-øren er faldet. BUM!
ARGH! Det pokkers ansvar for mig selv. SPEAK UP! Spyt ud eller skid bogstaver, Tiina!
…. og alle de gange jeg har sagt det til kæresten, søsteren, andre .. at de skal være mere tydelige i hvad de har brug for og ønsker, så er det lettere for mig at gøre noget der betyder noget for dem, i stedet for hvad jeg tror de har brug for.
Lille spejl på væggen der .. ja tak, jeg har fattet det nu. Walk the Talk og andre fortærskede 1-liners. Det er jo rigtigt nok. Hvis jeg vil ændre noget, må jeg først ændre den adfærd hos mig selv.
JEG vil være mere tydelig. JEG vil give udtryk for hvad jeg vil, har lyst til og brug for. JA! Så kan det være, at dem udenom langsomt og sikkert faktisk lærer noget af mig …
Ha’ en fantastisk dag derude :)
/Tiina

Sensitivity Overdone

1185058_669295219766055_571408670_n18/August 2013: “Jeg kan ikke hele tiden være på vagt overfor dine følelser! Jeg ved du er lidt sensitiv, mere end jeg – men jeg kan ikke være på vagt konstant.” …. Sætningen hang et øjeblik i luften. Den blev sagt med en fast og alligevel kærlig stemme.
Jeg så på ham og tænkte lidt over hvad det betød. Især hæftede jeg mig ved ordene ‘på vagt’ .. fordi det at være på vagt for mig betyder at jeg er årvågen, p…å vagt overfor et angreb, en fare .. så jeg måtte spørge: “hvad mener du med på vagt?”
Efter lidt frem og tilbage fandt vi ud af, at det for ham betød det samme som jeg ville udtrykke med ordet ‘opmærksom’ på. Et for mig lidt mere neutralt ladet ord.
Når jeg lytter til sætningen for mit indre øre “Jeg kan ikke hele tiden være opmærksom på dine følelser!” – så giver det mere mening. Jeg studser ikke nær så meget, og jeg kan også mærke, at det også gælder den anden vej rundt.
Selvom jeg kan mærke, at jeg har antennerne ude næsten hele tiden, når det gælder ham, så er der tidspunkter hvor jeg ikke orker det og derfor lukket lidt ned for ‘modtagelsen’. Når der er lukket ned er der en risiko for at jeg (og han) misser vigtige input – og det er her misforståelsen opstår. For, vi lukker jo ikke af for at såre den anden, men udelukkende for at passe lidt på os selv, og vore vitale receptorer.
Hvorfor er jeg så opmærksom på ham? (Ja, jeg ved godt hvorfor, men har lige behov for at vende det sådan rent filosofisk )
Jamen, der er jo forelskelsen. Lige nu fylder han mit synsfelt, min verden. Jeg har fokus på ham. Jeg har zoomet ind på ham, for at lære ham at kende, for at studere ham, hans træk, læse hans følelser, tanker .. danne mit indtryk af ham. Jeg er faktisk igang med at fastlåse ham i min egen begrænsede definition og opfattelse af hvem han er.
Skræmmende.
Og han driller mig, han har set det – og han tirrer mig, ved at være uforudselig og i stadig forandring. Han holder mig på tåspidserne. DERFOR trækker jeg mig nogle gange. FORDI jeg ikke kan mønstre den energi jeg har brug for til opgaven 24/7. Der er jo også andet i min verden. Der er arbejde, børn og alt det andet jeg har tiltrukket i min tilværelse – som stadig er der, selvom HAN har meldt sin ankomst.
Så er der mit tilbagevendende behov for kontrol – en forsvarsmekanisme, jeg ved spøger – og jeg ved er en enorm illusion. Ikke desto mindre kører den i baggrunden, hvis jeg ikke er uhyrlig opmærksom på at det er det jeg gør. Jeg forsøger at læse ‘his every move’ for at kunne forud kalkulere hvad hans
næste træk vil være og dermed tilpasse min egen adfærd.
Til sidst .. mit evindelige behov for at blive bekræftet.   Ja, jeg indrømmer det.
Han ser det – og han giver mig hvad han har lyst til at give. Han bekræfter mig når han har lyst – sådan som jeg inderst inde helst vil have det (Ellers er det jo ikke ægte, vel?) Og han smiler af mig, når jeg står der og ser lidt forvirret ud fordi han igen har gjort noget jeg ikke lige havde set komme
Damn .. jeg er vild med ham :)
/Tiina <3