Stonewalling

stonewallingFirst posted 23.feb.2012. 

Hørte begrebet “Stonewalling” igen den anden morgen i radioen. Spekulerede lidt over hvad det kan indeholde og hvorfor det bliver brugt. Jeg har i mange år haft en metafor på mit indre kammer, jeg har en usynlig mur omkring min kerne – næsten som en uendelig høj skorsten bare uden røg. Jeg sidder derinde. Alene. Jeg kan se ud, men andre kan ikke kigge ind. Jeg vil gerne ud, men tør ikke. Et sted føler jeg at jeg stonewaller mig selv, men jeg gør det også mod andre. Jeg har buret mig så godt og grundigt inde for at passe på mig selv, at jeg ikke acceptere hvis nogen udenfor forsøger at ændre på mig. Faktisk føles det som om jeg nogle gange selv står udenfor og kigger på den der sidder derinde. Det er en del af mig, jeg føler at hvis jeg skal visualisere hvem der sidder inde bag muren – så er det mig som ca. 5 årig. En lille pige i en græs grøn kjole. Og hun styrer, især når jeg kommer under pres. Så popper den der lille pige frem, med alle hendes umodne adfærdsmønstre og måder at være på. Men det er også hende der titter frem når jeg bliver set af et andet menneske, hende der bliver begejstret – hende der lader sig rive med, fordi hun håber på at denne gang bliver hun accepteret. Denne gang.

Når jeg læser hvad begrebet indeholder rent psykologisk, må jeg desværre indrømme at jeg har benyttet mig af flere af de måder det kan komme til udtryk på.

  • For at beskytte mig selv.
  • Fordi jeg ikke følte jeg blev hørt, fordi jeg ikke følte jeg kunne bidrage med noget der ville ændre outcome
  • Eller fordi han bare råbte og råbte.
  • Fordi jeg var sikker på jeg havde ret, og intet han kunne sige ville få mig til at ændre mening eller holdning.
  • Fordi jeg var sikker på at uanset hvad jeg sagde og gjorde – ville han ikke være tilfreds
  • Fordi jeg var bange for at hvordan han ville reagere hvis jeg gav udtryk for hvordan jeg havde det og var sikker på at han ville blive vred.
  • Der var ting jeg undlod at dele med ham, fordi jeg var sikker på han ville blive vred (hvilket han gjorde alligevel, fordi jeg aldrig har været særlig god til hvide løgne)

Så jeg har brugt det med overlæg, som beskyttelse og til sidst fordi jeg gav op.

Den grundlæggende følelse for ovenstående – er angst, krydret med lidt magt.  I hvert fald magt til at han ikke kom for tæt på – hvis du kiggede på det udefra, for indeni var jeg en totalnedsmeltning. Og også en indbildt magt over ham, for han sagde jo han aldrig ville gå – og det troede jeg på. Så bæstet inden i, min Skyggeside har helt sikkert tænkt “aha, nu skal jeg lige køre ham lidt rundt i manegen” … vederstyggeligt? Jep. Øv .. skammer mig, og må indrømme at det har jeg gjort.

Virkeligheden er mere nuanceret. Han var en fysisk repræsenation af et Tårn, han gik og surmulede i lang tid, hvis jeg spurgte hvad der var eller bare gav ham et knus – fik jeg den der “Jeg har det fint” .. men, det vidste jeg jo godt ikke var sandt. Hvis han ikke ville snakke, tja- så gik jeg i gang med noget andet som f.eks. tage mig af børnene. Så måtte han jo komme til mig, når han var klar. Jeg er ingen bulldozer. (reference til bogen “Kærestebilleder” Jeg er nok når det kommer til stykket også et tårn. 2 tårne … hmm, minder mig om noget andet, ikke særligt heldigt) …

Vi var bare den der katastrofe der måtte komme. Det jeg kan se på nu, er hvad jeg selv har bidraget med. Hvad min egen andel i det var. Og især hvad jeg skal arbejde med, for at jeg kan blive et mere frit menneske. Jeg behøver ikke bryde mine mure ned, men de må gerne have kig-huller her og der. De må også gerne blive tyndere og lavere – eller bare mere på stand-by så de bare er ved hånden, hvis jeg skulle få behov for dem. For, når jeg ser mig omkring – så er der ikke så mange ting der virkeligt kan såre mig rent fysisk. Jeg er jo voksen og jeg kan godt forsvare mig selv. Jeg kan tage vare på både mig og mine børn. Jeg kan også sige fra over for mennesker som ikke vil mig det godt. (den skal jeg øve mig lidt mere på)

Men, dybest set – så kan jeg godt.

Og kigger du lidt nærmere, så er der også liv i et gammelt mosbegroet stengærde

Links til bøger: Kærestebilleder

Links til diverse artikler om emnet:
http://www.neillneill.com/stonewalling-in-your-marriage

http://abuseandrelationships.org/Content/Behaviors/stonewalling.html

From: http://www.wisegeek.com/what-is-stonewalling.htm

Stonewalling involves the use of various tactics to delay or derail a conversation. The term is generally associated with refusal to cooperate, or a deliberate attempt to render a conversation completely pointless. Many people find stonewalling to be extremely frustrating, especially when they are trying to address serious issues, although the tactic can also be used advantageously in some situations.

This slang term references a literal stone wall, which tends to be a significant obstacle. When someone stonewalls someone, he or she essentially acts as a wall in the conversation, making it impossible for things to proceed. One might also say that talking to someone who is trying to stonewall someone else is sort of like talking to a stone.

People can stonewall each other in a number of ways. The simplest is to simply stay silent, and to refuse to answer or react when questioned or provoked. Some people like to use thisstonewalling technique when dealing with individuals whom they think are unreasonable, believing that by refusing to feed the conversation or altercation, they can end the situation more quickly, or at least encourage the other party to take a break and cool off.

Stonewalling can also be accomplished by artfully deflecting every question asked, refusing to answer questions, or responding to questions with additional questions. Answering questions obliquely or unclearly is also a form of stonewalling, as is parceling out information as meagerly as possible to prolong the conversation. In most cases, the goal of stonewalling is simply to create a delay, rather than to put the conversation off forever.

A wide variety of people in an assortment of situations can be accused of stonewalling. In politics, people are often accused of stonewalling when they refuse to answer questions about policy and issues, especially if such questions are asked by a committee which is supposed to be investigating a situation. Stonewalling also appears in interpersonal relationships, and in the world of business, where delays can sometimes be turned to critical advantage.

When someone is stonewalling you, you have a number of options. Some people find that it is better to walk away and let the other party think the situation over before trying again. Others think that probing will eventually create a crack in the wall which could be exploited, although this can take a while. Sometimes, simply stating an awareness of the fact that you are being stonewalled is enough to encourage cooperation.

One thought on “Stonewalling

  1. Pingback: Stonewalling 2 | Petals of a Dianthus

Comments are closed.