Stonewalling 2

stonewalling2The art of deflection is an art of ignoring and stonewalling – in my world a way of showing other people just how little you respect them. Ganske ofte går det ud over dem der står os nærmest. Som jeg beskrev for 1 år siden i min blog Stonewalling. Jeg kan ikke finde et passende udtryk på dansk – men jeg er ret sikker på at det også foregår i danske parforhold.

Jeg har det lige nu, som om jeg blev udsat for stonewalling i går, eller faktisk i et stykke tid nu (ok, en uge ;) ) – men alligevel.

Begrebet indeholder jo flere nuancer – der er f.eks. følgende kendetegn:

  • Afslå at forhandle en konflikt med positiv hensigt 
  • Afslå at åbent og ærligt at fortælle om ens egne hensigter og motiver
  • Afslå at lytte til den andens holdninger med et åbent sind
  • Afslå at gå på kompromis
  • Afslå fra at samarbejde 
  • Afslå fra at støtte den andens planer 
  • Afslå at acceptere indflydelse 

Jeg vil gerne tilføje et par par punkter mere:

  • følelsesmæssig tilbagetrænking
  • ignorere partneren (silent treatment)
  • forventning om at partneren kan læse tanker og agere derudfra

Den manglende kommunikation kan drive mig til vanvid. Og jeg sidder igen og føler, at jeg bare bliver taget for givet – og at jeg kun er der når de har brug for noget fra mig. Og at jeg er egoistisk, hvis jeg så tilfældigvis har andre planer når de melder deres ankomst …. bah! … sådan en flok narssistiske nokkefår! .. Jeg har fået nok! /griner

Jeg ved godt, at jeg skal lære at respektere mig selv først. Og ikke tillade andre at behandle mig dårligt. Jeg skal lære, at det er ok for mig at sige fra overfor den slags adfærd – og at jeg er bedre værd. Jeg skal lære, at det godt kan være at nogle af dem vil gå deres vej, når jeg ikke danser efter deres pibe og deres forgodtbefindende – og det er ok.

Jeg skal lære, at jeg hellere vil være alene med mig selv – end sammen med mennesker der udnytter mig.

Jeg orker ikke at forsøge at åbne nogens hoved med en økse, bare for at se hvad der gemmer sig derinde. De må åbne op selv. Jeg vil nok have godt af at arbejde lidt med at respektere dem der ikke ønsker at åbne op, og holde op med at forsøge at overtale dem til at holde af mig. Det er både respektløst for dem, og for migselv.

Jeg kan respektere mig selv mere, ved ikke at bide på den mindste godbid der bliver smidt. Der er noget jeg skal lære der – det er den eneste logiske forklaring på, at Universet bliver ved med at præsentere mig for den udfordring .. igen og igen. Der er noget jeg indtil nu ikke har lært. Jeg ved godt hvad det er.

At jeg er god nok. At jeg fortjener at blive behandlet ordentligt og med respekt. Og – at det starter med mig. Når jeg accepterer at jeg ER god nok og jeg respekterer mig selv, og mine grænser – så har jeg tillid til at det er de signaler jeg vil sende til verden.

Og mennesker der er grænseoverskridende og udnyttende vil ikke længere forsøge sig hos mig, når de kan mærke, at der ikke er noget at komme efter.

Aretha Franklin – Respect