Har du fået LORT NOK?

 

5574781684_8a920da7d5Eller skal jeg bare spørge mig selv om jeg har kontrol?

Jeg er en kontrol freak og strukturfacist. Jeg sætter ting i rammer, struktur – jeg elsker at lave regler, processer og beskrivelser af hvordan det er smart at arbejde og planlægge. Det er nok derfor jeg arbejder med IT. Men, grunden til jeg gør det er:

 

  • jeg er doven
  • jeg kan godt li’ at vide hvad den ene og den anden hånd gør
  • det gør som regel ting lettere og sparer tid
  • hvis jeg kan gøre det kedelige hurtigt – så har jeg mere tid til det sjove  :)

Jeg fornemmer at det er nogle rigtigt fine egenskaber at have i en professionel rolle. Men i et parforhold og familie er det nok nogle gange en dræber – ej, ikke kun nogle gange – nok mere hver gang.

Især hvis det at ville have kontrol også bliver en måde at undgå at blive såret på – fordi man bilder sig selv ind at man har styr på sagerne og kontrol over ham/hende. Men sagen er den, at vi kan ikke kontrollere en skid – i hvert fald ikke hvis det er en skid udenfor os selv  ;)

Det er sikkert ok at få sat dagligdagen i nogenlunde faste rammer med en struktur der gør at vi kan få det hele til at hænge sammen. Stå op, sørge for morgenmad, madpakker og sende poderne i skole/daginstitution, drøne på arbejde, få handlet ind, hente børn, lave mad, putte børn .. bla bla osv osv. Ind imellem skal der gøres rent og sårn – alt det kedelige, som de fleste moderne mennesker sikkert synes en familie bør deles om.

Jeg tror måske også min ex var rimeligt enig med mig i at de ting skulle gøres. Vi var nok bare ikke enige om hvor ofte og hvordan. Jeg forsøgte at give ham tips og hints til hvordan han kunne gøre, for at det blev rigtigt godt – og han hørte det som kritik. Og når nu jeg ser tilbage, så kan det da også godt være at det var kritik pakket pænt ind. At jeg først var blevet helt tilfreds, når han gjorde ting på MIN måde og når JEG ville have det. Suk, lort – det ville jeg også ha’ været blevet træt af – for mig skal INGEN hunse med! Jeg er min egen, og jeg gør som det passer mig!

…. altså næsten.


Så jeg endte helt sikkert som en sur gammel dame, der bare kommanderede tropperne rundt i manegen. Selvhøjtidelig nok til at mene det var min ret. Det var jo mig der gik på arbejde og mig der betalte alting – så kunne jeg vel også bestemme hvordan skabet skulle stå!? Han skulle bare rette ind til højre, få sig et job og få lært det åndsvage sprog vi kalder Dansk. Han skulle bare tage sig sammen, skulle han! 

Sikke en sur kælling …. hvem fanden ville gide at bo sammen med hende? Ja, jeg gad i hvert fald ikke selv. 
Jeg var bare træt af at føle at jeg løftede hele læsset. Træt af at han ikke tog initiativ til at ændre hans situation i forhold til at få et job og lære sproget – at han ikke virkede som om han ønskede at integrere sig. Til sidst føltes det som om han mente han bare skulle sidde foran pc’en hele dagen og ikke skulle lave en døjt. Og jeg var så bare hende den stride harpe der brokkede mig konstant.

Men ved du hvad? Jeg bed på. Jeg åd det råt.  :’(


Jeg gav ham kontrollen over mit liv – og tillod mig selv at glide ind i rollen som hende den mavesure madamme. Jeg forsøgte stadig at kontrollere og styre ham. Hvis ikke med det daglige arbejde hjemme, så med sex og kærtegn. Til sidst tror jeg nærmest at han var sat på /ignore … for jeg var bare tom og ulykkelig. Der var ikke meget tilbage. Jeg forsøgte at kæmpe mig tilbage ved at tale fornuft. 

Kom nu ind i kampen makker – spænd hjelmen! - og jeg glemte at måske var det i virkeligheden den måde jeg så tingene på, der var problemet? Måske var det mit perspektiv og mine forventninger til hvordan et forhold skal være der var det virkelige problem.

Nogle gange ryger jeg med på den der “hvis nu jeg bare havde været anderledes, mere tålmodig, sødere, mere villig, mere serviceminded, mere givende … mere mere mere” - men inderst inde ved jeg godt at det kunne jeg bare ikke. Jeg knoklede for at holde sammen på tingene, for at betale de ting jeg synes der skal til for at få en familie til at fungere – (de basale behov) – og i kampens hede glemte jeg at lytte til ham. Jeg glemte at tjekke, om alt det jeg følte jeg gjorde og gav – var det han ønskede.

Det ved jeg nu, at det ikke var. I min jagt på kontrol og styring og på at tilfredsstille ham, mistede jeg i realiteren grebet og han flyttede sig ud af min sphere. Jeg tror, han var ved at blive kvalt.

Jeg har brug for en der er ligeværdig. En der kan håndtere det at der er 3 børn. En der ved hvad det vil sige at have familie og det ansvar der følger med. En der kan hjælpe med at bære byrden – så jeg også kan føle mig lidt fri til bare at være mig – til at slippe tøjlerne lidt og være stupid fjollet flirtende morsom barnlig og ovenud lykkelig. 

Jeg har fået lort nok – behøver ikke mere. Jeg har alligevel ikke styr på den .

http://youtube.com/watch?v=xigAmw-Wf9s