Guilty as charged!

14151_030/August 2013: “Du stinker af SKYLD!!” .. råbte hun ud i mørket.
Regnen havde vasket den sidste stank af Skam væk, mens vinden stadig flåede i hendes krop i forsøget på at knække den. Hun mærkede hvordan vandet drev af hende, dråbernes kærtegn inden de …stille dryppede fra hendes kind.
Men hun stod endnu, helt stille, med fødderne plantet i mudder, som om de kunne bore sig ned i undergrunden og derfra hente den viden, hun havde brug for – for at kunne vikle den tyngende rest af Skyld af sig.
I går, var der en som nævnte det igen. SKYLD. Jeg har den endnu.
Skyld over at være til. Skyld over at være pige/kvinde. Skyld over ikke at være perfekt. Skyld over at have behov. Skyld over at have lyst. Skyld over at være liderlig. Skyld over at være gennemborende påtrængende, når jeg er nysgerrig. Skyld over ikke at høre hvad du siger, når du siger STOP! Skyld over at tænke, føle – bare det at trække vejret. Skyld over at være HER! Skyld over at turde råbe højt, skyld over at fortælle om min historie. Skyld over at udstille familien og mig selv. Skyld over at kunne mærke min krop. Skyld over at tænke “Du stod ikke forrest da der blev delt ansigt, krop og hjerne ud, hva?” Skyld over at sige fra, Skyld over ikke at være super god til at sætte grænser. Skyld over at være skilsmissebarn, Skyld over ikke at kunne få min far til at elske og anerkende mig. Skyld over .. ikke altid at føle jeg elsker mine børn. Skyld over at have brug for at være alene. Skyld over at slippe tøjlerne og bare overgive mig til min indre “Evil Dark Twin” når hun vrider sig på lagnerne og stille sukker “mere!” …. Skyld over at være så ked af det, Skyld over stadig at føle Sorgen af den tabte uskyld. Skyld over at have ønsket min far død. Skyld over at sige det højt “hvis jeg vidste hvad jeg ved i dag, så havde jeg valgt noget andet” – og kigge på min datter. Skyld over ikke at være kommet videre. Skyld over at blive skilt, Skyld over at være blevet forladt, Skyld over at være svag. Skyld over ikke at kunne opfylde jeres forventninger til mig.
Skyld … med SKYLD på…..
og du har ret – jeg har den. Jeg er smurt ind i den. Jeg kan mærke den indenunder huden. Jeg kan mærke den som grundfølelse og tanke inde under alle de tanker jeg har. Fornemmelsen af at burde have gjort noget mere og bedre, end det jeg har – uden at vide hvad jeg skulle have gjort anderledes.
OG uden at vide om jeg er i stand til at ændre det NU!
Jeg tog den for længe siden til mig. Jeg tror faktisk jeg fik den i barselsgave. For at min far og mor kunne slippe for at mærke den, bare lidt. Så blev det langsomt op gennem årene en vane. Alting er min skyld. Uanset om jeg var med eller ej – så peger flaskehalsen ALTID på mig.  Selv når jeg ved, at det ikke er rigtigt eller retfærdigt, så tager jeg skylden. Det er jo alligevel det som sker, så … jeg tager den først som sidst.
Skyld .. i følgeskab med overansvarlighed. Jeg tror jeg skal kaste op nu.
Tak. Jeg fornemmer, at starter jeg her – så har jeg fat om nældens rod.
- Tiina <3