Eat it or beat it!

971799_673277569367820_25339314_n25/august 2013: “Sut eller smut!” .. stod der på t-shirten, som sad på en veltrænet ung mand der stod på festivalpladsen med en Carlsberg i hånden.
Hhmm, javel ja. Jeg tænker at det jo nok er en omskrivelse af “My way or the highway” – med en anelse mere… humor og kant, samt nogle seksuelle undertoner, som jeg helst ikke vil komme ind på her
Men – er det ikke sådan? At vi bare helst vil have vores vilje og så vil verden og tilværelsen være så ulideligt meget lettere? Eller? Måske vil den ende med også at være rimeligt meget mere kedelig?! Hvem ved … for det med altid at få sin vilje, er nok utopi.
…. eller er det?
Jeg har læst og hørt ret meget om en teori der siger “At det du ønsker dig og har fokus på – det vil være det du tiltrækker og det Universet vil sørge for du får!” .. i flere varianter, men budskabet er det samme.
Så får vi da vores vilje?! Eller får vi bare det vi har brug for, for at lære det vi skal?
Jeg har i hvert fald lært en ting for nyligt. Ham der min kæreste, ham den dejlige som jeg er forelsket i til op over begge ører. Ham kan jeg ikke styre, jeg gider ikke engang forsøge mere – for jeg fandt ud af, at hvis jeg prøvede så blev det bare værre og han gjorde endnu mindre af det jeg ville ha’. Jeg holder jo af ham som han er, og hvorfor skulle jeg så forsøge at ændre på ham?
I lørdags prøvede jeg teorien af, og resultatet udeblev ikke. Jeg havde en rigtig hyggelig fest – og følte mig hele tiden værdsat, elsket og i godt selskab. Faktisk endte jeg med at gå barfodet gennem Roskilde by kl. 03:00 med min dejlige kæreste i hånden.
Det virker som om, at når jeg slapper af – så kommer det jeg ønsker mig aller mest til mig af sig selv. Uden at jeg behøver at forcere det. Tankevækkende :)
… nogle voksne menneskers plageri om opmærksomhed .. ville dælme også gøre mig kold altså   ;)
Den der hungren efter bekræftelse, som bunder i manglende selvværd – og forsøget på at få et andet menneske til at fylde ‘hullet’ er jo bare forkvaklet og mislykket – fordi hverken jeg eller nogen anden kan fralægge sig ansvaret for en selv.
Når jeg stiller mig udenfor situationen, så kan jeg godt selv se det. Det er bare lidt svært, når jeg står der helt tæt på. Zoomer jeg ud, ser jeg også den krævende ildsprydende drage, og helt ærligt: hende ville jeg ikke engang selv kunne holde ud at være sammen med.
Så nu har jeg igen lært det. Jeg giver udtryk for hvad jeg har lyst til og hvad jeg føler – uden at afkræve ham et svar. For hvis jeg virkeligt ønsker at vide hvad han føler så findes der en langt mere enkel og ærlig metode … at SPØRGE!  (Udfra devisen om at et “jeg elsker dig!” er en konstatering og ikke et spørgsmål i sig selv, og at det derfor ikke afkræver et “jeg elsker også dig” som retursvar.
Og .. i øvrigt, afhænger min kærlighed til ham ikke af om han elsker mig, når jeg mærker efter inderst inde. Det er bare sådan det er -
Ha’ en dejlig søndag aften – /Tiina <3