Category Archives: Tiinas Fortælling

Two Faced Inside – 2

cropped-MAIN_179-Falling-Egg1.jpgHun sidder på bænken og kigger ud over fjorden. Den er næsten frosset til på den her årstid og afspejler det nogle mennesker møder, når de ser hende. Men under overfladen bruser vandet, og der er en strøm, som fører liv med sig. Det tager lidt tid før hun tøer op.“Friend or foe?” spørgsmålet skal lige afklares først. Nogle gange lukker hun alligevel en ind, som ikke er god for hende. Men, han føles tryg og det føles kendt. Hun undrer sig, kan det virkeligt være rigtigt?

Som hun sidder der på bænken dukker der minder op, hun helst ville glemme. Episoder i hendes liv, en del af historien, som udefra set ikke er rare at kigge på – og nogle gange, tænker hun, at det er mærkeligt, at det ER hende, som var med i historien.

“Bøj dum, Tiina!” .. ehrm .. “Dum, dummere, dummest” … [smæk] .. så fik hun en på skrinet .. “Nej, det bøjes dum, dummere, Tiina! Gentag!” … sådan var far når han var i sit sarkastiske og ikke særligt venlige hjørne. Hun fik også betegnelsen torsk, hvis hun altså havde været en fisk. Senere fandt hun ud af at torsken rent faktisk er en af de klogeste ferksvands fisk vi har i de danske have, men .. hmm, det siger nok alligevel ikke ret meget hverken om fisken eller om hende.

Det var aldrig godt nok til ham. Der var altid et eller andet som han lige skulle prikke i. Selvom hun knoklede på at gøre ham tilfreds. Hun passede skole og lektier, søskende, hund. Hun gjorde rent og lavede mad, når mor var på aftenarbejde. Hun slog den store græsplæne, og kun hvis hun var færdig inden han kom hjem, fik hun en 5-er, .. altså hvis han var i humør til det. Så, som regel havde hun vabler på hænderne, for .. det var en håndskubber der blev stillet tilrådighed, og der var 1000m2 græsplæne ..

“Går skalaen ikke til 13?” … jo, det gjorde den…. hvordan kunne hun så tro at 11-taller var ok? Suk.

Hun gik ikke til sport eller spejder, det var der ikke penge til – for.. han skulle jo drikke. Faktisk lærte hun meget tidligt at sætte pris på hendes 8m2 værelse med skråvæg. For det var hendes, og her kunne hun gemme sig, når hun ikke blev pisket rundt som en anden stuepige.

Hun kan huske mor sige at det da ikke altid var så slemt, der var også gode stunder. Uhmm ja… men hun mindes hvordan hun altid var parat, spændt .. og hele tiden havde den der bagtanke “hvornår skifter han igen?” .. hvem kan slappe af i de situationer? Hvis tæsk ikke er betinget af hvad man gør? Så hun vidste aldrig hvornår der var bank i luften.

Hun føler sig sommetider svigtet. Ingen gjorde noget. Hverken familie, forældrenes venner eller de voksne i skolen. Hun var nærmest altid gul og blå – hvordan kan man overse det? .. En ryg med striber og 5 fingre over alt.. det kan en gymnastiklærer da ikke overse .. eller?

Stille og roligt, trak hun sig mere og mere. Havde kun få venner, og ingen af dem kom med hjem. Hun holdt aldrig fødselsdag, det måtte hun ikke, og hun var nok heller ikke særligt interesseret i at have klassen med hjem. Han kunne jo stå der i en brandert og være pinlig.

Men da han flyttede, skete der noget med hende. Som en fjeder hvor presset lettes. Mor var evigt deprimeret, og hun forstod det ikke. Nu var Satan jo flyttet hjemmefra – og vi var FRI!  .. men mor sumpede hen. Hun kan ikke huske hvor længe det varede, hun nød bare, at det var slut med daglige tæsk og den psykiske terror.

Alligevel var der noget der hang fast. Hun kunne høre stemmen i hovedet sige “Nu skal du ikke tro du er noget. Du er ikke for klog. Du kan alligevel ikke finde ud af at gøre noget perfekt!” Stemmen var ikke hendes egen, det var hendes fars. Han var ikke at se nogen steder, men på en eller anden måde havde hun tilladt ham at flytte ind i hendes sind. Hvis han ikke var der fysisk, måtte en anden slags tortur jo fortsætte.

Så hun gik igennem resten af folkeskolen, handelsskolen, tjeneruddannelse, HA og Cand. Merc – for at tilfredsstille ham, for at få hans accept – for, nu måtte hun da være god nok. Men nej. Han døde da hun var 33 uden nogensinde at have fortalt hende om han elskede hende eller om han syntes hun var god nok.

Hun husker at stå på kirkegården og skrige efter ligvognen “Din skid – så skrider du bare!” … og så græd hun. Ikke fordi han var død; men fordi hun aldrig nogensinde ville få det hun havde knoklet så hårdt for og higet efter alle de år. Hans accept og kærlighed.

Den grundlæggende indre tilstand i hende er, at hun ikke er perfekt. Det har hun koblet med ikke at være god nok – og det betyder at hun ikke er værd at elske. Og hun forstår ikke, hvis nogen kan elske hende, med alle hendes fejl og mangler. Hun forstår det ikke. Og derfor, tør hun ikke åbne op.. for .. når de opdager hun er fejlfyldt, så går de nok fra hende .. det gør de nok.

Den der kobling, er en major sabotør. Følelsesmæssigt.

Hun sidder på bænken nede ved fjorden og kigger ud over det frosne vand. Som om det ikke er hende hun kigger på.

large11841326569241

Two Faced Inside – 1

MAIN_179-Falling-EggHun er datter af en ufaglært mor og en far der var bygnings-snedker. Hun voksede på op Falster, på landet. Hun er det første barn i familien, og den første skuffelse.

Hun blev født en kold december nat i 1969, den vinter hvor sneen stod til tagrenderne og hvor alting gik lidt i stå, i hvert fald på Falster. Far har fortalt hvordan han kæmpede sig igennem snemasserne med en kuffert babytøj, altsammen i blå nuancer. Bare for at kigge ned i krybben og bemærke “Hvad er det? Det er jo ikke en dreng!” … hvorefter han skuffet gik igen. 

Mor fødte hende ved akut kejsersnit, fostervandet var grønt. Den lille pige blev hevet ud og lagt i kuvøse og kørt væk. Der var ikke varmt og trygt, der var ikke længere det beroligende hjerteslag fra mor, der var lys, kulde og fremmede mennesker. Hun var sulten, og der var ingen mælk fra bløde bryster. Hendes mor var udmattet, og skulle sove – så, hun lå der helt alene i en kuvøse. Forladt.

Hun kom hjem efter en uge. Hjem til et lille hus i Brarup. Der var ikke meget plads, og der var lokum i gården. Hun husker intet fra de første år. Kun de historier og anekdoter der senere er blevet fortalt. Men hun husker et hvidt badeværelse, hvor der var stankelben og baberblade. Og hun husker rædslen i mors øjne, da hun en dag havde leget med de blade … og blodet dryppede fra hendes håndled.

Det næste minde er sløret. Hun sidder i sin grønne kjole på bagsædet af deres blå VW bobbel. De skal et sted hen, hun er 4½ og far sidder ved rattet. Hun savner mor. Pludseligt flyver fars næve baglæns gennem luften og hun ryger hen ad bagsædet. Hun græder. Hun ved ikke hvorfor han slog hende. Men, de kører til hospitalet, hvor mor og den nye lillesøster ligger.

Der sidder hun så, i sin pæne hvide kjole med flæser. Søster på skødet og får besked på at smile. Det er lillesøsters barnedåb. Far er fuld. Hun husker ikke hvordan det føles, men når hun kigger på billederne fra dengang, var hun ikke glad. Hun var overset. Den eneste der lod til at tage notits af hende var farmors nye mand, ham de skulle kalde Farfar.

Hun var bange. Det meste af tiden. Hele tiden på vagt. Hvordan ville han være når han kom hjem? Ville han være ok? Eller råbe og slå? Eller være fuld og segne om på sofaen. Hun blev sendt over i Brugsen på den anden side af vejen da hun var 5½. Med en 10 kroneseddel i hånden, skulle købe et glas grønærter og gulerødder. Hun gik modigt over hovedvejen hvor hun havde fået besked på det var ok. Men filmen knækkede da hun stod i Brugsen og der var udsolgt.

Da græd hun, turde ikke gå hjem. Men listede alligevel hjem, og stod uden for vinduet, kiggede ind. De skændtes, mor og far. Hun stod der og græd, rystede og turde ikke gå ind. For hun var sikker på, at kom hun hjem med uforrettet sag, ville der blive prygl til aftensmad. Hun stod der længe, indtil mor fik øje på hende gennem ruden. Resten af aftenen, kan hun ikke huske.

De flytter til Nykøbing F. da hun er 6½ og skal starte i skole. Hun kommer på den Katolske skole. De har fået en friplads. Der kommer også en lillebror. Endeligt en dreng. Hun kommer hjem med sin første karakterbog i 1. klasse, og bortset fra gymnastik, har hun meget tilfredsstillende eller udmærket i alle fag. Far henter bæltet frem.

Hun husker at de holder en fest. Det er sommer. Hun skal ud i haven for at hente lillesøster som er knapt 2 år. Hvor er hun? Hun kalder på sin søster, men intet svar. Til sidst kigger hun ind i legehuset. Der sidder Farfar Svend-Åge med tissemanden fremme, og lillesøster står ved siden af. Hun tager søsters hånd og siger “Kom, vi skal ind nu!” … men hun siger ingenting, om det hun så, selvom hun ved det var forkert. For, hvem vil tro hende – og hun var bange for at få tæsk igen for at sige den slags.

Oldefar bor på landet, men oldemor er død. Hun holder så meget af at komme ud til dem i weekenden. Det er frit og hun må lege som hun vil, klatre i træerne og spise leverpostejsmadder med ketchup. Hun kommer med ud på båden. De fisker, og hun lærer hvordan man flår en fisk, rødspætter og ål. Men om natten, sover hun i oldefars seng. Indtil hun siger til ham “Nu skal du holde op med at være fræk, oldefar!” Hun vil heller ikke ha’ at han tørrer hende når hun har været på wc. Det kan hun selv, selvom striberne i trusserne fortæller noget andet.

Far mister jobbet og de må flytte igen. Hun er 10 og skal starte i 4. klasse efter sommerferien. De flytter igen lidt ud fra byen. Hun skal til at cykle i skole langs hovedvejen uden cykelsti. Men det gør hun, i regn og slud, 4 kilometer frem og tilbage. På den nye skole bliver hun også drillet. Godsejerens datter har set sig ond på hende. Det ender med at være hende der bliver kaldt på rektors kontor, for at stikke den anden et blåt øje og en brækket arm. Han vil ikke høre, at de var 3 mod 1. Far og mor er ikke glade.

Årene er fyldt med tæsk, frygt, en søster der kunne have været død, da far forsøgte at lære hende at åbne hoveddøren med hovedet. En bror som fløj gennem stuen, da han var 2. Det blev værre og værre. Far drak mere og mere, mistede job, kom senere og senere hjem, og når han kom hjem – kunne hun nogle gange høre mor græde og andre mærkelige lyde fra deres soveværelse.

De måtte flytte igen da hun var 12. Huset kom på tvangsauktion. Denne gange flyttede de også udenfor byen, men til den anden side. Så hele netværket og de få venner hun havde, mistede hun kontakten til. Det var forfra begynd. Ny skole, nye venner, nye udfordringer. Hele tiden fyldt med uvished, angst, tæsk og det der var værre. Skolen var nærmest et fristed. Hun fik en getthoblaster og kunne høre P3 med Schumacher studie 83.. hun begravede sig i bøger. Det var her hun var fri.

Hun blev konfirmeret da hun var 13½. Far skred midt i det hele… han fandt en anden, og nu sad mor og drak på sofaen mens tårerne trillede. Men hun var mere fri nu. 14 dage efter han var flyttet, havde hun lange negle og sengen havde ikke været våd en eneste nat. Hun var fri, som en fjeder der hoppede op da presset forsvandt.

Far, tja .. hun ville ikke besøge ham hver anden weekend. Der gik lang tid før hun så ham igen. Hun savnede ham ikke.

…. historien er længere…. der er mere… det må blive senere. Ovenstående er baggrundsviden, som måske kan afsløre eller øge forståelsen for, hvordan hun blev som hun er.

Life of Agony – My Mind is dangerous
http://youtube.com/watch?v=ikqrRLJuQZY

Dream theater – Forsaken
http://youtube.com/watch?v=OijZuvGjets