Category Archives: Reposted

genudsendelser af ældre blogindlæg fra singleplus

Stonewalling

stonewallingFirst posted 23.feb.2012. 

Hørte begrebet “Stonewalling” igen den anden morgen i radioen. Spekulerede lidt over hvad det kan indeholde og hvorfor det bliver brugt. Jeg har i mange år haft en metafor på mit indre kammer, jeg har en usynlig mur omkring min kerne – næsten som en uendelig høj skorsten bare uden røg. Jeg sidder derinde. Alene. Jeg kan se ud, men andre kan ikke kigge ind. Jeg vil gerne ud, men tør ikke. Et sted føler jeg at jeg stonewaller mig selv, men jeg gør det også mod andre. Jeg har buret mig så godt og grundigt inde for at passe på mig selv, at jeg ikke acceptere hvis nogen udenfor forsøger at ændre på mig. Faktisk føles det som om jeg nogle gange selv står udenfor og kigger på den der sidder derinde. Det er en del af mig, jeg føler at hvis jeg skal visualisere hvem der sidder inde bag muren – så er det mig som ca. 5 årig. En lille pige i en græs grøn kjole. Og hun styrer, især når jeg kommer under pres. Så popper den der lille pige frem, med alle hendes umodne adfærdsmønstre og måder at være på. Men det er også hende der titter frem når jeg bliver set af et andet menneske, hende der bliver begejstret – hende der lader sig rive med, fordi hun håber på at denne gang bliver hun accepteret. Denne gang.

Når jeg læser hvad begrebet indeholder rent psykologisk, må jeg desværre indrømme at jeg har benyttet mig af flere af de måder det kan komme til udtryk på.

  • For at beskytte mig selv.
  • Fordi jeg ikke følte jeg blev hørt, fordi jeg ikke følte jeg kunne bidrage med noget der ville ændre outcome
  • Eller fordi han bare råbte og råbte.
  • Fordi jeg var sikker på jeg havde ret, og intet han kunne sige ville få mig til at ændre mening eller holdning.
  • Fordi jeg var sikker på at uanset hvad jeg sagde og gjorde – ville han ikke være tilfreds
  • Fordi jeg var bange for at hvordan han ville reagere hvis jeg gav udtryk for hvordan jeg havde det og var sikker på at han ville blive vred.
  • Der var ting jeg undlod at dele med ham, fordi jeg var sikker på han ville blive vred (hvilket han gjorde alligevel, fordi jeg aldrig har været særlig god til hvide løgne)

Så jeg har brugt det med overlæg, som beskyttelse og til sidst fordi jeg gav op.

Den grundlæggende følelse for ovenstående – er angst, krydret med lidt magt.  I hvert fald magt til at han ikke kom for tæt på – hvis du kiggede på det udefra, for indeni var jeg en totalnedsmeltning. Og også en indbildt magt over ham, for han sagde jo han aldrig ville gå – og det troede jeg på. Så bæstet inden i, min Skyggeside har helt sikkert tænkt “aha, nu skal jeg lige køre ham lidt rundt i manegen” … vederstyggeligt? Jep. Øv .. skammer mig, og må indrømme at det har jeg gjort.

Virkeligheden er mere nuanceret. Han var en fysisk repræsenation af et Tårn, han gik og surmulede i lang tid, hvis jeg spurgte hvad der var eller bare gav ham et knus – fik jeg den der “Jeg har det fint” .. men, det vidste jeg jo godt ikke var sandt. Hvis han ikke ville snakke, tja- så gik jeg i gang med noget andet som f.eks. tage mig af børnene. Så måtte han jo komme til mig, når han var klar. Jeg er ingen bulldozer. (reference til bogen “Kærestebilleder” Jeg er nok når det kommer til stykket også et tårn. 2 tårne … hmm, minder mig om noget andet, ikke særligt heldigt) …

Vi var bare den der katastrofe der måtte komme. Det jeg kan se på nu, er hvad jeg selv har bidraget med. Hvad min egen andel i det var. Og især hvad jeg skal arbejde med, for at jeg kan blive et mere frit menneske. Jeg behøver ikke bryde mine mure ned, men de må gerne have kig-huller her og der. De må også gerne blive tyndere og lavere – eller bare mere på stand-by så de bare er ved hånden, hvis jeg skulle få behov for dem. For, når jeg ser mig omkring – så er der ikke så mange ting der virkeligt kan såre mig rent fysisk. Jeg er jo voksen og jeg kan godt forsvare mig selv. Jeg kan tage vare på både mig og mine børn. Jeg kan også sige fra over for mennesker som ikke vil mig det godt. (den skal jeg øve mig lidt mere på)

Men, dybest set – så kan jeg godt.

Og kigger du lidt nærmere, så er der også liv i et gammelt mosbegroet stengærde

Links til bøger: Kærestebilleder

Links til diverse artikler om emnet:
http://www.neillneill.com/stonewalling-in-your-marriage

http://abuseandrelationships.org/Content/Behaviors/stonewalling.html

From: http://www.wisegeek.com/what-is-stonewalling.htm

Stonewalling involves the use of various tactics to delay or derail a conversation. The term is generally associated with refusal to cooperate, or a deliberate attempt to render a conversation completely pointless. Many people find stonewalling to be extremely frustrating, especially when they are trying to address serious issues, although the tactic can also be used advantageously in some situations.

This slang term references a literal stone wall, which tends to be a significant obstacle. When someone stonewalls someone, he or she essentially acts as a wall in the conversation, making it impossible for things to proceed. One might also say that talking to someone who is trying to stonewall someone else is sort of like talking to a stone.

People can stonewall each other in a number of ways. The simplest is to simply stay silent, and to refuse to answer or react when questioned or provoked. Some people like to use thisstonewalling technique when dealing with individuals whom they think are unreasonable, believing that by refusing to feed the conversation or altercation, they can end the situation more quickly, or at least encourage the other party to take a break and cool off.

Stonewalling can also be accomplished by artfully deflecting every question asked, refusing to answer questions, or responding to questions with additional questions. Answering questions obliquely or unclearly is also a form of stonewalling, as is parceling out information as meagerly as possible to prolong the conversation. In most cases, the goal of stonewalling is simply to create a delay, rather than to put the conversation off forever.

A wide variety of people in an assortment of situations can be accused of stonewalling. In politics, people are often accused of stonewalling when they refuse to answer questions about policy and issues, especially if such questions are asked by a committee which is supposed to be investigating a situation. Stonewalling also appears in interpersonal relationships, and in the world of business, where delays can sometimes be turned to critical advantage.

When someone is stonewalling you, you have a number of options. Some people find that it is better to walk away and let the other party think the situation over before trying again. Others think that probing will eventually create a crack in the wall which could be exploited, although this can take a while. Sometimes, simply stating an awareness of the fact that you are being stonewalled is enough to encourage cooperation.

Through the eyes of an Analyst

little-analystReposted: Original dato: tirsdag d. 08.jan.13 12.44 

Hun er analytiker. Hun ser med køligt blik på fakta, deler op og kategoriserer, for og imod. Hun laver cost/benefit analyser – hvad vil hun få mest ud af, hvad gavner nu og på lang sigt. Hvilken investering skal hun satse på, hvad giver mening i den samlede økonomiske betragting hun har af livet. Hun er strategisk og systematisk. Hun er ordentlig og perfid når det kommer til databehandling og dannelsen af beslutningsgrundlag. SWOT analyse er morgenlæsning over havregrynene, og hjernen kører på fuld damp allerede inden hun er vågnet.

Det ser udefra ud som om hun har styr på tilværelsen, og træffer de rigtige beslutninger. Men alligevel er der noget under overfladen, en form for kynisme som ikke er helhjertet. Hun saboterer sig selv, sit liv – og kan ikke fatte, hvorfor ikke alle livets facetter lader sig analysere med samme klarhed som de børsnoterede selskaber, eller tilbudsavisernes priser.

En aften sidder hun der, foran skærmen og kigger på 2 billeder. Hun tænker for og imod, hvad er godt ved de personer på billederne og hvad er mindre godt. Hvilke kvaliteter har de hver især, hvilke synes hun de mangler. Så spekulerer hun lidt over, hvordan hun har det, når hun taler med dem. Langsomt men sikkert begynder hun at tegne på et blankt stykke papir, og inden længe kan hun se for sig .. en tabel .. for og imod for dem begge. Dataindsamlingen er komplet. Og alligevel passer resultatet ikke. Der mangler noget essentielt.

Med den ene er det let at tale, det er let at grine, det er let at tale om svære emner, at betro sig, uden at hun føler at han vil løbe skrigende væk, eller at hun er bange for han gør det. Det føles naturligt at tale om alt muligt, og samtidigt også ikke at tale, men bare være der. Selvom han ikke er der.

Den anden, hmm… han er sjov, men han forvirrer hende. Han veksler mellem at give hende en masse opmærksomhed, for så nærmest at fortælle hende at hun er en spade (/facepalm). De taler ikke om noget med substans, det er nok mest ‘chat’ for chattens skyld. Hun har svært ved at få tilstrækkeligt med data ud af ham, da han nærmest aldrig svarer direkte og fyldestgørende på et spørgsmål. Som når hun spørger “Hvad føler du egentligt for mig?” .. svarer han bare “Det ved jeg ikke, jeg har jo ikke mødt dig!” … men, hendes kringlede analyse fortæller hende, at han både taler sandt og alligevel ikke. For NOGET må han da føle/tænke – bare et eller andet?

Den ene, fortæller gerne – også uden at blive spurgt. Det virker som om han kommer hende i møde og gerne vil dele tanker og den indre verden. Drømmene. Han får hende til at føle sig tryg. Han får hende til at smile og føle sig en smule varmere indeni.

Den anden, får hende til at føle sig forvirret, nysgerrig, og .. mindre værd. Og alilgevel får han hende også til at nynne.

Derfor undrer det hende, hvorfor hun føler at hun skal vælge. Det hele ligger jo lige der foran hende. Der er tegnet et billede – og det burde faktisk være ret tydeligt. Det er det bare ikke. Der er andre faktorer i spil.

For én ting er hvad hun føler – og en anden ting er den baggrund de kommer fra, hvad de har med. Måske er begge lige dårlige for hende, eller lige gode?

De har ting tilfælles. De bor begge i langt langt borte – og de chatter begge samme sted. De er begge single og uden børn. De er begge mænd  De er begge 178+, normale af bygning, og har blå øjne, de taler begge et fortræffeligt engelsk, de har begge intelligens og er begge fuld af løjer og grin.

Men så holder det også op.

Den ene er 34, har ingen uddannelse, og er pt. sat under administration af det offentlige i forhold til afvikling af noget gæld. Han er sat i arbejde af kommunen, og kører som chauffør for Røde Kors. Han har aldrig spist fisk, udover fiskepinde som barn  Han har med andre ord ikke en rød reje at gøre godt med.

Den anden er næsten 30, uddannet netværkstekniker indenfor IT-branchen, han har sit eget hus, som han deler med sin storebror. Han har fast arbejde. Han spiser fisk 2 gange om ugen  Han har lederegenskaber, men har sat sig på bagsædet, fordi han ikke gad at gå forrest.

Hjernen kværner derudaf, og analysen bliver mere og mere detaljeret. Helt ned i måden de siger ting på og hvad de siger, ord de bruger til at formulere sig med. Hun tænker at hun ikke kan vælge, hun har ikke lyst til at vælge. Hverken den ene eller den anden – og i sidste ende .. er det nok hende der brænder sammen og lader det hele falde til gulvet. For der er jo reelt intet valg at træffe.

Første parameter: Bor langt langt borte … = statement error = fail = cannot comply. End off. Resten af analysen er ren tidsfordriv, fordi det beskæftiger tankerne og repræsenterer en form for overspringshandling, dem der holder hende fra at gøre det hun burde gøre, skal gøre – men … self-sabotage er altid godt, hvis ingen andre vil ødelægge livet for hende

Kynikeren drømmer, det er i sig selv et skisma. For kigger hun på fakta og realiteterne – så består de to mænd udelukkende af en vis form for underholdningspotentiale, men intet andet. Og grunden til hun holder dem tæt, er for at mindske ensomheden. For at kunne spejle sig en anelse og føle sig genkendt, og mindre alene. Det er vel i sig selv kynisk, hvis vi skal se på det fra den vinkel? Det er let at afvise og forskaste et empirisk resultat, blot fordi en enkelt parameter blev ‘drømt’ væk i den indledende fase. På den anden side, så er det svært for hende at udføre samme undersøgelse på mennesker der er for tæt på, for … der kunne jo opstå pludselige udbrud af impulsivitet, som hun ikke kan kontrollere – og derfor, er det bedst at blive bag ved forstørrelsesglasset og nøjes med at kigge ud.

Bag glasset er der nok ingen der opdager hende. Her er hun, i observatørens rolle, ganske sikkert forvaret. Et stykke tid endnu.

Afstanden er den afgørende parameter.

Distance – Christina Perri feat Jason Mraz
http://youtube.com/watch?v=ROqTa1mn_qc

Broken Glass – Tomas Barfod

http://youtube.com/watch?v=jN1URTMRhSU

I found the trigger for my loneliness

hi_res_orangutan.393790.jpg.393797Reposted Original dato: søndag d. 20.jan.13 12.43 (33 dage siden)

Jeg har de seneste måneder brugt en del tid til at fundere over hvad der trigger den der ensomhedsfølelse, der er så intens at jeg nærmest kunne æde en mand med hud og hår. Jeg har fundet et mønster, og jeg sidder nu og griner en smule, for … .jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg kan bare konstatere at jeg efter jeg har fået børn har en cycklus der er meget udpræget og nærmest dyreagtig.

Nogle gange sidder jeg og undrer mig over hvordan ensomheden bare skyller ind over mig, som en flodbølge. Jeg kan ikke styre den, jeg kan bare se på og lade mig oversvømme. I dens kølvand følger behovet, den dyriske trang til at være i nærkontakt med en mand. Jeg kan nærmest smage den og jeg er som en furie i omkring 3-4 dage. Jeg er meget præget af mine følelser, næsten på grådens rand – og selvom jeg ind imellem tænker “Ok, så lad mig da æde et kilo Ben&Jerrys!” ved jeg godt at det ikke hjælper på det, faktisk vil det bare gør det værre.

Så, jeg må sidde den ud. Bare vente på at det går over. Ikke tænke på sex og intimitet – faktisk bare sidde der og vente.

Nogle vil måske sige “Jamen, så få dig da en gummi-ven!” .. uhmm, klart … det ku sikkert hjælpe på den overskydende energi, der til tider kan suse rundt i systemet – men altså, den kan hverken kysse, kramme eller være der på den måde som jeg har behov for – og for pokker da, jeg har stadig ikke hørt at en kvinde skulle blive tilfredsstillet af den slags lige omkring ægløsningstidspunktet ;)

Men altså, krop og sind arbejder sammen – og ægløsning og hormoner er noget fanden har skabt, når jeg som single kvinde forsøger at leve en nogenlunde stabil og ikke alt for emotionel tilværelse.

For helt ærligt har jeg ikke brug for at sidde i min sofa og tude over den der udefinerede ‘ham’ der ikke er der… bah! Alligevel synes jeg det er nærmest komisk, at min krop kan være sådan en lille forrædder bare 4 dage i måneden.

Det er ikke alt jeg kan styre ;)

Miike Snow – Animal
http://youtube.com/watch?v=mVWeqAPQUXc

Har du fået LORT NOK?

 

5574781684_8a920da7d5Eller skal jeg bare spørge mig selv om jeg har kontrol?

Jeg er en kontrol freak og strukturfacist. Jeg sætter ting i rammer, struktur – jeg elsker at lave regler, processer og beskrivelser af hvordan det er smart at arbejde og planlægge. Det er nok derfor jeg arbejder med IT. Men, grunden til jeg gør det er:

 

  • jeg er doven
  • jeg kan godt li’ at vide hvad den ene og den anden hånd gør
  • det gør som regel ting lettere og sparer tid
  • hvis jeg kan gøre det kedelige hurtigt – så har jeg mere tid til det sjove  :)

Jeg fornemmer at det er nogle rigtigt fine egenskaber at have i en professionel rolle. Men i et parforhold og familie er det nok nogle gange en dræber – ej, ikke kun nogle gange – nok mere hver gang.

Især hvis det at ville have kontrol også bliver en måde at undgå at blive såret på – fordi man bilder sig selv ind at man har styr på sagerne og kontrol over ham/hende. Men sagen er den, at vi kan ikke kontrollere en skid – i hvert fald ikke hvis det er en skid udenfor os selv  ;)

Det er sikkert ok at få sat dagligdagen i nogenlunde faste rammer med en struktur der gør at vi kan få det hele til at hænge sammen. Stå op, sørge for morgenmad, madpakker og sende poderne i skole/daginstitution, drøne på arbejde, få handlet ind, hente børn, lave mad, putte børn .. bla bla osv osv. Ind imellem skal der gøres rent og sårn – alt det kedelige, som de fleste moderne mennesker sikkert synes en familie bør deles om.

Jeg tror måske også min ex var rimeligt enig med mig i at de ting skulle gøres. Vi var nok bare ikke enige om hvor ofte og hvordan. Jeg forsøgte at give ham tips og hints til hvordan han kunne gøre, for at det blev rigtigt godt – og han hørte det som kritik. Og når nu jeg ser tilbage, så kan det da også godt være at det var kritik pakket pænt ind. At jeg først var blevet helt tilfreds, når han gjorde ting på MIN måde og når JEG ville have det. Suk, lort – det ville jeg også ha’ været blevet træt af – for mig skal INGEN hunse med! Jeg er min egen, og jeg gør som det passer mig!

…. altså næsten.


Så jeg endte helt sikkert som en sur gammel dame, der bare kommanderede tropperne rundt i manegen. Selvhøjtidelig nok til at mene det var min ret. Det var jo mig der gik på arbejde og mig der betalte alting – så kunne jeg vel også bestemme hvordan skabet skulle stå!? Han skulle bare rette ind til højre, få sig et job og få lært det åndsvage sprog vi kalder Dansk. Han skulle bare tage sig sammen, skulle han! 

Sikke en sur kælling …. hvem fanden ville gide at bo sammen med hende? Ja, jeg gad i hvert fald ikke selv. 
Jeg var bare træt af at føle at jeg løftede hele læsset. Træt af at han ikke tog initiativ til at ændre hans situation i forhold til at få et job og lære sproget – at han ikke virkede som om han ønskede at integrere sig. Til sidst føltes det som om han mente han bare skulle sidde foran pc’en hele dagen og ikke skulle lave en døjt. Og jeg var så bare hende den stride harpe der brokkede mig konstant.

Men ved du hvad? Jeg bed på. Jeg åd det råt.  :’(


Jeg gav ham kontrollen over mit liv – og tillod mig selv at glide ind i rollen som hende den mavesure madamme. Jeg forsøgte stadig at kontrollere og styre ham. Hvis ikke med det daglige arbejde hjemme, så med sex og kærtegn. Til sidst tror jeg nærmest at han var sat på /ignore … for jeg var bare tom og ulykkelig. Der var ikke meget tilbage. Jeg forsøgte at kæmpe mig tilbage ved at tale fornuft. 

Kom nu ind i kampen makker – spænd hjelmen! - og jeg glemte at måske var det i virkeligheden den måde jeg så tingene på, der var problemet? Måske var det mit perspektiv og mine forventninger til hvordan et forhold skal være der var det virkelige problem.

Nogle gange ryger jeg med på den der “hvis nu jeg bare havde været anderledes, mere tålmodig, sødere, mere villig, mere serviceminded, mere givende … mere mere mere” - men inderst inde ved jeg godt at det kunne jeg bare ikke. Jeg knoklede for at holde sammen på tingene, for at betale de ting jeg synes der skal til for at få en familie til at fungere – (de basale behov) – og i kampens hede glemte jeg at lytte til ham. Jeg glemte at tjekke, om alt det jeg følte jeg gjorde og gav – var det han ønskede.

Det ved jeg nu, at det ikke var. I min jagt på kontrol og styring og på at tilfredsstille ham, mistede jeg i realiteren grebet og han flyttede sig ud af min sphere. Jeg tror, han var ved at blive kvalt.

Jeg har brug for en der er ligeværdig. En der kan håndtere det at der er 3 børn. En der ved hvad det vil sige at have familie og det ansvar der følger med. En der kan hjælpe med at bære byrden – så jeg også kan føle mig lidt fri til bare at være mig – til at slippe tøjlerne lidt og være stupid fjollet flirtende morsom barnlig og ovenud lykkelig. 

Jeg har fået lort nok – behøver ikke mere. Jeg har alligevel ikke styr på den .

http://youtube.com/watch?v=xigAmw-Wf9s