A vow is a vow is a vow

dianthus-drops-lyn-evansDengang for længe siden da jeg mødte ham den smukke med de store klare blå øjne og det halvlange rødblonde hår, da gav jeg ham et ‘uanset-hvad-løfte’ …  Jeg lovede ham, at jeg aldrig nogensinde, uanset hvad ville gå fra ham. Resten er jo historie; men da jeg for et par dage siden sad med min varme kaffe og kiggede ud i haven, som er ved at være grønnere og pyntet med Erantis blomster, gik det op for mig, at jeg indtil i år d. 19. februar 2013 har levet efter det løfte.

I 1½ år efter Dave rejste, har jeg stadig gjort hvad jeg kunne for at overholde mit løfte til ham. Det har holdt folk på afstand. Selvom jeg følte at jeg for længst havde givet slip, var det først den dag det virkeligt gik op for mig rent følelsesmæssigt. Den dag min logik og min krop faktisk fattede, at det er OK hvis jeg bevæger mig videre.

Det var nok det, der sagde ‘klik’ … og ikke så meget andet. ;)

Men det fortæller mig, at når jeg tager en beslutning, så er jeg tro mod det. Når det er vigtigt for mig, så er det det jeg gør. En gang før har jeg truffet en ‘uanset-hvad’ beslutning. Jeg var 25 og levede et forholdsvist normalt liv for en ung studerende, I ved .. studier, fritidsjob og så lige indlagt druk og fest onsdag, torsdag, fredag og lørdag. En morgen kravlede jeg ud af sengen, og rejste mig ude ved håndvasken, kiggede mig i spejlet; men i stedet for mit ansigt, stod min far og kiggede på mig. Det var mit wake-up call!  Da besluttede jeg at det skulle være slut med sprut og stoffer. Var der 1 ting jeg absolut ikke ville, var det at ende som min far.

Den beslutning har fulgt mig lige siden. Jeg er begyndt at bløde lidt op på den, og kan da godt tage et enkelt glas ind i mellem, selvom det nu mere ender med at være Baileys i kaffe med tilhørende hyggesnak i en eller andens køkken. Det er så måske 1 gang om året. For jeg skal aldrig tilbage hvor jeg var styret af alkohol. Selvom det var den mest sandsynlige vej for mit liv, når jeg ser tilbage på det jeg kommer fra, så har jeg VALGT en anden vej. Den står jeg ved.

Nu er jeg her. Nærmest nøgen. Hvad skal jeg så nu? Hvad skal jeg lære, for at flytte mig? Hvad holder mig tilbage? Hvad venter jeg egentligt på?

Jeg sidder lige nu et sted, hvor jeg ved, at der skal noget HANDLING på, hvis jeg virkeligt skal rykke mig. Jeg har et stykke arbejde foran mig. Derfor er jeg dykket ned i mine bøger igen – skal lige hente lidt inspiration. Jeg er jo en analytisk dims, der har brug for at tænke mere end snakke ;) Men den første handling jeg har gjort på min vej, er at starte denne hjemmeside op – og dele mine tanker og skriblerier med dig.

At turde være åben omkring mig selv, er et stort skridt for mig. Et skridt jeg har taget for at provokere mig selv lidt. Jeg lægger mig derud hvor jeg godt ved nogen kigger, dømmer og vurderer – og selvom jeg er bange, så gør jeg det alligevel. Hvorfor? Fordi jeg gerne vil lære at være mere ligeglad med negativ feedback – andres fordomme og domme om hvordan jeg lever –  og fordi .. at jeg alligevel et eller andet sted tror at langt de fleste er hamrende ligeglade med hvad jeg laver – De har jo travlt med deres eget liv :)

Lidt som Sofia Manning – vil jeg øve mig på at sige “So what!? And who the fuck cares?” Jeg vil være fri af mine egne fordomme om at være begrænset af hvad andre tror jeg skal. FRI! 

 

 

One thought on “A vow is a vow is a vow

  1. Lise-Lotte

    Skøn læsning. Jeg er personlig overbevist om at blogskrivning er et godt redskab til selvreflektion. Det faktum at du ved at der kommer andre øjne på, holder dig jo så at sige i selen, så du er nød til at tænke dybere over hvad og hvordan du skriver, både så det giver mening for læseren , men også så alle detaljer bliver fremstillet korrekt. Jeg tror dog ikke at du skal regne med at folk er hamrende ligeglade. Jeg tror (og ved!) at det er rigtig værdifuldt for mange at læse de åbne og tydeligvis ærlige fremstillinger af din indre verden, ikke blot af interesse for dig, men også for at spejle sig selv i dine reflektioner og måske finde nogle “svar” på kringlede følelsesmæssige indre gåder de selv pusler med. KH Lise-Lotte :)

Comments are closed.