Spaciousness

1275892_675043915857852_1920310037_o29/August 2013: Godmorgen. Rummelighed – den rumsterer stadig i mit indre. Jeg fornemmer, at konklusionen for mig er, at jeg aldrig har følt mig rummet. Jeg har ikke rigtigt lært hvad det betyder at ‘kunne rumme andre’ – og nu kan jeg som voksen se, at jeg… har enormt svært ved at være rummelig.
Selvom jeg ønsker at være det – så ved jeg ikke helt hvordan. Jeg har en ide om hvad det er, men jeg er ikke helt sikker på at jeg kan.
Det komiske er, at jeg indimellem piver over at ingen tilsyneladende kan rumme mig – Se, det er jo nok et spejl, en projicering – jeg mangler en egenskab – og den mangel overfører jeg til dem udenom mig, for at slippe for at føle den selv. I lang tid har jeg så arbejdet på at få ‘jer andre’ til at være mere rummelige, for at I kan rumme mig.
Det er da morsomt på grænsen til tragisk   ;)
Især følelsen af, at jeg ikke kan rumme mig selv. Hvis jeg var i rum med mig … ville jeg sandsynligvis få ‘ståpels’ og forsøge at slippe væk.
Måske kan jeg oparbejde en større sans for rummelighed, hvis jeg kigger nærmere på de sider af mig selv, som jeg egentligt ikke bryder mig så meget om. Dem som jeg også ind imellem får præsenteret af andre. Hmm, gad vide om?
Hvis nu jeg siger ‘Gider du lige være stille et øjeblik?!’ til min indre dommer – og så bare iagttager og accepterer, at jeg er som jeg er lige NU!?
Med min stædighed, sårbarhed, egenrådighed, påståelighed, bedrevidenhed, stolthed, dovenhed, perfektionisme, trang til frihed, egoisme … bare nogle af de sider jeg ikke altid er skide stolt af. Jeg fornemmer at de har en funktion, et budskab – noget de giver mig.
Jeg ønsker at lære at være rummelig, uden at blive til en dørmåtte!
- Tiina <3